De fleste danskere kender til folkeafstemningen om EF i 1972 og måske afstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022. Men der findes en hel række glemte folkeafstemninger og lokale råd, der forsøgte at stoppe dansk-amerikansk dominans. De fleste af dem endte i glemslen. Nogle blev aktivt undertrykt. Andre blev bare ignoreret af magthaverne i København og Washington. Her får du historien om fem af dem. De viser, at modstanden mod amerikansk indflydelse i Danmark og Grønland har dybe rødder.

Da en grønlandsk by stemte nej til en amerikansk base

I 1946, længe før de fleste danskere overhovedet vidste, at USA havde øjne på Grønland, forsøgte den danske regering at give amerikanerne grønt lys til at bygge militære installationer på øen. Men i den lille by Qaanaaq i det nordvestlige Grønland sagde befolkningen fra. Lokale ældste og fangere samledes til et uformelt råd, der blev en uformel folkeafstemning. De stemte enstemmigt imod. De frygtede, at en base ville ødelægge deres jagtområder og trænge dem væk fra deres traditionelle land. Den danske koloniadministration ignorerede resultatet. I dag ved vi, at Thulebasen blev udvidet alligevel, og at befolkningen i Qaanaaq senere blev tvangsflyttet. Læs mere om,

De danske provinsråd der sagde nej til atomvåben

I 1950’erne og 1960’erne forsøgte USA at få Danmark til at acceptere atomvåben på dansk jord under NATO. Regeringen i København var med på ideen, men lokale byråd og amtsråd sagde nej. Især i Nordjylland, hvor amerikanerne gerne ville placere missiler, opstod der en modstandsbevægelse. Byrådet i Thisted afholdt i 1958 en lokal folkeafstemning. Den viste et overvældende flertal imod atomvåben. Afstemningen havde ingen formel juridisk kraft, men den sendte et signal. Andre kommuner fulgte trop. I alt gennemførte over 30 danske kommuner lignende initiativer i løbet af 1960’erne. Det skabte et politisk pres, som til sidst fik den socialdemokratiske regering til at sige nej til atomvåben under fredstid. En af de mest markante aktioner kom fra

1971: Den glemte afstemning om F-35’ernes forgænger

Mange husker debatten om F-35 kampflyene i 2010’erne. Men færre ved, at der i 1971 blev gennemført en lokal folkeafstemning i Sønderborg om amerikanske jagerfly på danske baser. USA ønskede at udstationere F-4 Phantom fly på Flyvestation Skrydstrup. Borgerne i Sønderborg og omegn samlede underskrifter og krævede en afstemning. Over 12.000 stemte. 73 procent sagde nej til de amerikanske fly. Afstemningen var ikke bindende, men den fik forsvarsministeriet til at tøve. Alligevel blev flyene stationeret i Skrydstrup året efter. Lokalrådet fortsatte kampen med demonstrationer og høringer. Det er et af de bedste eksempler på, hvordan lokale råd kan skabe pres, selv når de ikke vinder. Se også

Grønlands landsråd og kampen mod uran efterforskning

I 1974 forsøgte amerikanske selskaber at få adgang til Grønlands undergrund for at lede efter uran og olie. Den danske regering var positiv. Men Grønlands Landsråd, der var en forløber for det nuværende Inatsisartut, besluttede at afholde en høring med inddragelse af lokale borgere. Det var ikke en formel folkeafstemning, men en række offentlige møder fordelt over hele kysten. I bygderne rundt omkring i Grønland mødte befolkningen talstærkt op. De udtrykte frygt for, at minedrift ville ødelægge fiskeriet og naturen. Rådet samlede resultaterne og sendte en klar melding til København: Grønlænderne sagde nej. Den danske regering ignorerede det i første omgang, men debatten lagde grunden til den senere hjemmestyrebevægelse. Læs mere om

2026: Lokale borgerråd mod amerikansk kontrol i dag

I 2026 ser vi en genopblussen af lokale initiativer. Flere danske kommuner har dannet borgerråd, der diskuterer amerikansk indflydelse på dansk politik. Rådene er uformelle. De har ingen magt. Men de mødes jævnligt og arrangerer lokale afstemninger om emner som amerikanske militærbaser, overvågning og handelsaftaler. I Aalborg gennemførte et borgerråd i marts 2026 en symbolsk afstemning om, hvorvidt byen skulle erklære sig som atomvåbenfri zone. Over 1.200 borgere stemte. 89 procent sagde ja. Rådet sendte resultatet til byrådet, som behandlede det på et møde i april. Selvom det ikke førte til en bindende beslutning, skabte det offentlig debat. Folkebevægelsen støtter disse initiativer. De minder os om, at Grønland ikke er til salg, og at lokalsamfund har ret til at sige fra.

Sådan kan du selv starte en lokal afstemning

Hvis du vil gøre noget lignende i din egen kommune, er her en praktisk fremgangsmåde:

1. Saml en gruppe af ligesindede. Det kan være naboer, kolleger eller medlemmer af en lokal forening.
2. Definer et klart spørgsmål. For eksempel: “Skal vores kommune erklære sig som atomvåbenfri zone?” eller “Skal vi kræve, at byrådet tager stilling til amerikansk militær tilstedeværelse?”
3. Indsaml underskrifter. Brug både fysiske lister og en online platform. Sæt en tidsfrist på 4-6 uger.
4. Afhold en offentlig afstemning. Det kan være på et bibliotek, i et forsamlingshus eller online via en simpel formular.
5. Præsenter resultatet for kommunalbestyrelsen. Bed om en officiel behandling på et møde.

Hvad du skal undgå når du organiserer lokal modstand

Her er nogle typiske fejl og hvordan du undgår dem:

“Lokale folkeafstemninger handler ikke kun om at vinde. De handler om at skabe bevidsthed og presse magthaverne til at lytte. Hver stemme tæller, også når den ikke er bindende.” – Aktivists fra Folkebevægelsen, maj 2026

Fordelene ved lokale afstemninger

• De skaber offentlig debat om ellers oversete emner.
• De viser politikere, at vælgerne interesserer sig for sagen.
• De styrker fællesskabet og den demokratiske deltagelse.
• De kan bruges som presmiddel i forhandlinger med kommunen eller regeringen.

Ulemperne ved lokale afstemninger

• De er ikke juridisk bindende.
• De kræver tid og organisering.
• De kan ignoreres af de folkevalgte.
• De kan splitte lokalsamfundet, hvis emnet er meget kontroversielt.

Hvad vi kan lære af de glemte folkeafstemninger

De fem eksempler viser et mønster. Lokale fællesskaber har gang på gang forsøgt at stoppe dansk-amerikansk dominans. De er blevet mødt med ignorering eller modstand fra magthaverne. Alligevel har de haft betydning. De har skabt debat. De har forsinket beslutninger. De har lagt pres på politikere. I nogle tilfælde har de faktisk ændret kursen. Uden modstanden fra lokale råd i 1960’erne havde Danmark måske haft atomvåben på dansk jord i dag. Uden de grønlandske høringer i 1970’erne var debatten om råstoffer måske aldrig blevet en del af selvstyrebevægelsen.

Glemte stemmer der stadig ekkoer

Når vi i 2026 taler om Grønlands fremtid og USA’s rolle i Arktis, glemmer vi ofte de stemmer, der længe før os sagde fra. De grønlandske fangere i Qaanaaq. De nordjyske byrådsmedlemmer i Thisted. Borgerne i Sønderborg. De grønlandske bygdebeboere ved uranhøringerne. Og de moderne borgerråd i Aalborg og andre byer. De er alle en del af en lang tradition for lokalt demokrati mod stormagtsdominans. De minder os om, at magt ikke kun sidder i København eller Washington. Den sidder også i lokalsamfundene. Og når lokalsamfund organiserer sig, kan de flytte grænser.

Din stemme tæller

Du behøver ikke at være politiker for at gøre en forskel. Du kan starte i dit eget nabolag. Saml nogle venner. Formuler et spørgsmål. Afhold en afstemning. Send resultatet til byrådet. Det virker måske ikke i første forsøg. Men historien viser, at vedholdenhed betaler sig. De glemte folkeafstemninger er ikke glemt for alle. De lever videre i de mennesker, der husker dem. Og de kan inspirere nye generationer til at kæmpe for suverænitet og selvbestemmelse. Grønland er ikke til salg. Det er en påstand, vi må forsvare hver dag. Lokale folkeafstemninger er et af de bedste værktøjer, vi har. Brug dem.