Om Folketinget

Kort rids af Folketinget og EU

Folketinget er Kongeriget Danmarks parlament. Det sammensættes af 175 medlemmer valgt i Danmark, 2 valgt i Grønland og 2 i Færøerne. Folketinget vælges for op til fire år. Nyvalg til Folketinget skal udskrives inden udgang af perioden. Det seneste folketingsvalg fandt sted den 13. november 2007. Det næste finder sted den 19. september 2011.

Medlemmerne i dag
I Folketinget er der i dag otte danske partier (mandattal i parantes): A ”“ Socialdemokraterne (45), B ”“ Det Radikale Venstre (9), C – Det Konservative Folkeparti (17), F ”“ Socialistisk Folkeparti (23), I ”“ Liberal Alliance (4), K ”“ Kristendemokraterne (1), O ”“ Dansk Folkeparti (24), V – Venstre (46), Ø – Enhedslisten (4) samt to færøske (Tjóðveldi og Sambandsflokkurin) og to grønlandske (Inuit Ataqatigiit og Siumut). Herudover er der to løsgængere: Pia Christmas Møller og Christian H. Hansen. Fordelingen er ikke som valgresultatet i 2007, da flere folketingsmedlemmer har skiftet parti siden da.

Folketinget og EU
Folketinget har en højere grad af demokratisk legitimitet end EU-parlamentet i og med at valgdeltagelsen er markant højere. Ved folketingsvalget i 2007 deltog 86,6 pct. af vælgerne i Danmark. EU-parlamentsvalget i 2009 deltog 43 pct. af vælgerne i EU.
En stor andel af de love, som Folketinget vedtager, har udgangspunkt i direktiver og lignende fra Bruxelles. EU-eksperternes bud lyder typisk på mellem 50 og 80 pct. af lovene. I foråret 2011 vedtog et flertal i Folketinget bestående regeringspartierne Venstre og Konservative samt Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti at tilslutte Danmark den nye europagt (også kaldet EuroPlus Pagten). Pagten giver EU endnu mere magt over Danmarks økonomiske politik og tilslutningen er blevet begegnet som ”medlemskab af euroklubben bare uden mønten”. Enhedslisten, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti mente ikke, at Danmark burde tilslutte sig pagten.
Af Danmark fire EU-undtagelser vil en række partier afskaffe de tre. Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Socialdemokraterne vil alle gerne afskaffe euro-undtagelsen. Men ingen har travlt med det ”“ især på grund af stor folkelig euro-modstand. Enhedslisten, SF, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker ikke undtagelsen afskaffet og euroen indført. Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti vil gerne have afskaffet den militære og den retlige undtagelse. Venstre, Konservative og Radikale Venstre ønsker også disse undtagelser afskaffet.
I dag er Enhedslisten det eneste parti i Folketinget, der går imod medlemskabet af EU. Men i en meningsmåling fra 2004 foretrak et flertal af vælgerne hos Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti nordisk samarbejde frem for fortsat EU-medlemskab. Blandt regeringspartierne og de radikale foretrak 35-44 pct. norden. I alt ønskede 51 pct. det nordiske fremfor EU. Læs mere – klik her!

Må magten overlades til EU?
Ja, hvis 5/6 af Folketingets medlemmer stemmer for det, må det overlade magt (suverænitet) til EU. Hvis mindre end 5/6 stemmer for det, så kræver overdragelsen også en folkeafstemning, hvor et flertal af vælgerne stemmer for det. Med andre ord kan 1/6 – dvs. mindst 30 medlemmer – i den situation sikre folkeafstemning. Reglerne om suverænitetsafgivelse står i § 20 i Danmarks Grundlov.
Hvis Folketinget ikke mener, at der juridisk set overdrages suverænitet, så skal et simpelt flertal i Folketinget – mindst 90 medlemmer – stemme for et forslag om folkeafstemning, før vælgerne spørges.

Folketingets Europaudvalg
For at øge folketingsmedlemmernes mulighed for at påvirke beslutninger i Rådet, har Folketinget siden indmeldelsen i EF haft indflydelse på regeringens politik i EU via et såkaldt “forhandlingsmandat”. Det er her Europaudvalget kommer ind i billedet. Udvalget har 17 medlemmer og Anne-Marie Meldgaard (A) som formand.

Læs mere hos…
Folketinget – klik her!
Folketingets EU-oplysning – klik her!