Grønlands vej mod fuld suverænitet bliver ofte beskrevet som en kamp mod ene stormagters interesser. USA’s gentagne udmeldinger om at ville købe øen, Danmarks fortsatte tilstedeværelse i Rigsfællesskabet og Kinas stigende appetit på arktiske ressourcer har fået mest opmærksomhed. Men der findes en anden del af verden, der deler Grønlands erfaringer med kolonialisme og kampen for selvbestemmelse: Latinamerika. Fra Mellemamerika til Sydspidsen har lande som Cuba, Bolivia og Chile kæmpet for at ryste af sig udenlandsk dominans. De ved, hvad det vil sige at stå over for en magt, der ikke vil slippede. Alligevel bliver Latinamerika sjældent nævnt, når vi taler om Grønlands allierede. Det er på tide at rette op på den blinde vinkel.

En fælles kamp mod kolonial arv

Når vi ser på kortet, er det let at overse forbindelsen mellem et arktisk samfund og nationer tæt på ækvator. Men historien binder dem sammen. De fleste latinamerikanske lande opnåede formel uafhængighed for over 200 år siden, men de kæmper stadig med eftervirkningerne af kolonial kontrol. I mange tilfælde blev selvstændigheden efterfulgt af nydominans fra USA gennem økonomiske aftaler, militær intervention eller politisk pres. Det minder om Grønlands situation: et folk der formelt har selvstyre, men reelt er underlagt andre magters beslutninger.

Grønlands erfaring med tvangsflytninger, sprogundertrykkelse og økonomisk afhængighed af Danmark genkendes i lande som Bolivia, hvor oprindelige folk blev frataget deres jord og rettigheder i århundreder. I dag har Bolivia en regering, der aktivt støtter oprindelige folks ret til selvbestemmelse. Det er en naturlig allieret for Grønland i internationale fora som FN.

Hvad kan Latinamerika tilbyde Grønland?

Der er mindst fire hovedområder, hvor Latinamerika kan være en strategisk partner i Grønlands uafhængighedskamp. De er ikke alternative stormagter, men allierede med egen erfaring og indflydelse.

1. Diplomatisk støtte i FN
   Latinamerikanske lande udgør en blok med 33 stemmer i FN’s generalforsamling. De har historisk stemt for resolutioner om dekolonisering og oprindelige folks rettigheder. Grønland kan trække på denne blok, når der skal fremlægges sager om ulovlig militær tilstedeværelse eller manglende selvbestemmelse. Se for eksempel, hvordan https://folkebevaegelsen.dk/5-internationale-organisationer-der-kan-stotte-gronlands-vej-til-fuld-selvbestemmelse/ allerede arbejder for Grønlands sag.

2. Økonomisk samarbejde uden dominans
   I stedet for at læne sig op ad USA’s eller Kinas investeringer, kan Grønland indgå aftaler med latinamerikanske lande om bæredygtig udnyttelse af mineraler og fiskeri. Chile, Peru og Argentina har erfaring med at forhandle med store mineselskaber uden at miste kontrollen. Læs https://folkebevaegelsen.dk/gronlands-handelsaftaler-doren-til-frihed-eller-nye-laenker/ for at forstå faldgruberne.

3. Kulturel og sproglig solidaritet
   Grønlandsk er et oprindeligt sprog under pres. I Latinamerika har sprog som quechua, mapudungun og guaraní overlevet århundreders undertrykkelse og opnået officiel status. Der er inspiration at hente i, hvordan man styrker et sprog i mødet med globale magter. Artiklen https://folkebevaegelsen.dk/hvordan-gronlandsk-sprog-styrker-kampen-for-selvstaendighed/ giver flere indsigter.

4. Klimaalliancer
   Amazonas og Arktis er planetens to vigtigste klimaregulatorer. Lande som Brasilien, Colombia og Peru arbejder på at beskytte regnskoven mod kapitalinteresser. Grønlands kamp for at bevare sin indlandsis og stoppe olieefterforskning passer perfekt ind i den dagsorden. Sammen kan de presse på i internationale klimaforhandlinger.

Tre konkrete omraader for samarbejde

For at gøre alliancen praktisk anvendelig, her er tre skridt, der kan tages allerede i år.

1. Fælles FN-resolution om militær tilbagetrækning fra Arktis
   Grønland kan sammen med latinamerikanske lande fremsætte en resolution, der fordømmer opbygning af udenlandske baser i Arktis uden lokalt samtykke. Cuba og Nicaragua har erfaring med at stå op mod USA i FN.

2. Udvekslingsprogrammer for oprindelige ledere
   Unge grønlandske aktivister og politikere kan rejse til Bolivia eller Ecuador for at lære om inddragelse af oprindelige folk i grundlovsprocesser. Omvendt kan latinamerikanske ledere besøge Grønland for at se, hvordan inuittraditioner kombineres med moderne selvstyre.

3. Forskning i uafhængighedsstrategier
   Universiteter i Chile, Argentina og Grønland kan samarbejde om at studere historiske og juridiske veje til suverænitet. Resultaterne kan bruges til at forberede Grønlands egen løsrivelsesproces. Læs https://folkebevaegelsen.dk/hvad-kan-groenland-laere-af-islands-vej-til-fuld-uafhaengighed/ for inspiration.

Udfordringer og hvordan man overvinder dem

Selvfølgelig er der barrierer. Her er de vigtigste og måder at tackle dem på.

• Geografisk afstand
  At samarbejde på tværs af Atlanterhavet kræver digitale værktøjer og målrettede rejser. Brug virtuelle møder til det løbende arbejde og invester i årlige fysiske topmøder skiftevis i Nuuk og en latinamerikansk hovedstad.

• Sprogforskelle
  Grønlandsk er et inuitsprog, mens latinamerikanere taler spansk og portugisisk. Løsningen er tolke og oversættelse af nøgledokumenter. Start med engelsk som brosprog, men sørg for at alle materialer foreligger på modersmålene.

• Forskellige prioriteringer
  Latinamerika kæmper ofte mod nuværende økonomisk ulighed, mens Grønlands fokus er selvstyre. Find fællesnævneren: modstand mod ekstern kontrol. Når en peruviansk landsby kæmper mod en minemine, er det samme kamp som grønlændere, der siger nej til USA’s baser.

• Risiko for at blive brugt
  Nogle latinamerikanske lande har egne stormagtsalliancer (f.eks. Venezuela med Rusland). Grønland skal vælge partnere, der respekterer dets uafhængighed og ikke ønsker at udskifte én herre med en anden. https://folkebevaegelsen.dk/hvordan-gronlands-alliancer-med-smaa-stater-kan-styrke-uafhaengighedsbevaegelsen/ giver vejledning.

Sammenligning af alliancetyper

Tabellen viser, at Latinamerika skiller sig ud som en allieret, der ikke kræver militær eller økonomisk kontrol til gengæld. Det er netop derfor, alliancen er overset af de stormagter, der helst ser Grønland isoleret.

“De koloniale magter har altid forsøgt at splitte os. Når inuit i Grønland kæmper for selvbestemmelse, er det samme kamp som aymara i Bolivia. Vi må finde hinanden og tale med én stemme i internationale fora.” — Lider fra en oprindelig organisation i Sydamerika, der ønsker at forblive anonym af sikkerhedshensyn.

Latinamerika som modvægt til stormagtsinteresser

I 2026 er verden mere polariseret end nogensinde. USA og Kina konkurrerer om indflydelse i Arktis, og Danmark forsøger at bevare sin rolle. Grønland har brug for allierede, der ikke har en skjult dagsorden. Latinamerika har ingen ambitioner om at eje grønlandsk jord eller udstationere soldater. De ønsker blot at støtte en anden nations ret til at bestemme selv.

Flere latinamerikanske lande har de seneste år talt åbent om behovet for at afkolonisere FN’s struktur. De har foreslået at styrke dekoloniseringskomitéen og give oprindelige folk en permanent stemme i generalforsamlingen. Grønland kan drage fordel af denne bevægelse og knytte sig til den.

En af de mest lovende udviklinger er et muligt samarbejde mellem Grønland og Caribien. Østater som Cuba, Jamaica og Barbados deler Grønlands erfaring med at være små økonomier presset af store magter. De har udviklet strategier for turisme, fiskeri og grøn energi, som Grønland kan lære af. Læs https://folkebevaegelsen.dk/saadan-kan-gronland-styrke-sin-suveraenitet-gennem-internationale-alliancer-i-2026/ for flere eksempler.

Din rolle i at styrke alliancen

Du behøver ikke at være diplomat for at bidrage. Del denne viden med dit netværk. Tager du til en konference om Arktis, så spørg hvorfor Latinamerika mangler på dagsordenen. Skriver du en klumme, så nævn Cuba som mulig allieret. Jo flere der taler om denne oversete forbindelse, jo sværere bliver det for ensidige stormagter at fastholde kontrollen.

Støt organisationer som Folkebevægelsen, der aktivt modarbejder amerikansk overtagelse af Grønland og kæmper for reelt selvstyre. Vær med til at bygge bro mellem Grønland og Latinamerika. Det kan starte med en e-mail til en aktivist i Chile eller en fælles erklæring på sociale medier. Hver handling tæller i kampen for Grønlands suverænitet.