fbpx Skip to content

Europæisk fagbevægelse i aktion mod traktaten

EUFAGLIGT.DK: [iuddrag] På onsdag d.29. februar lægger den Europæiske Faglige Sammenslutning op til at der bliver aktioneret og protesteret i samtlige EU-lande.
”Nok er nok”, er det fælles budskab, som helst skal kunne høres helt inden på det EU-topmøde, som finder sted 1. og 2. marts i Bruxelles.
På topmødet skal den finanstraktat, som lovfæster superstramme krav til landenes budgetter, og som dikterer nedskæringer over hele Europa i mange år fremover, endelig vedtages.
Før topmøder vil EFS endnu engang forsøge at råbe politikerne op:
– Ved for første gang at mobilisere på samme dag overalt i Europa viser de europæiske fagforeninger deres vrede og frustration overfor uretfærdigheden. Vi vil sige det højt og og klart, der er alternativer til dette Europa uden solidaritet, uden plan, uden håb og uden fremskridt, siger Bernadette Ségol, generalsekretær for EFS

Finanstraktat fører til recession

EFS mener, at krisen har nået et ubærligt niveau i flere lande og i den situation, har Europas ledere gjort nedskæringer til deres vigtigste svar på krisen.
Krisen bruges som undskyldning for at angribe den europæiske sociale model, retfærdiggøre nedskæringer af lønninger og velfærd og angribe faglige rettigheder, mener EFS.
– På et tidspunkt, hvor EU-topmødet skal vedtage en finanstraktat, der kaster Europa ud i recession og skaber usikkerhed om arbejdspladserne på lang sigt, siger den europæiske fagbevægelse ”Nok er nok,” lyder det i opfordringen til aktionsdagen.
I stedet vil den europæiske fagbevægelse sætte solidaritet, beskæftigelse og social retfærdighed i centrum.

Stille i Danmark
Men det bliver nok ikke i alle EU-lande, at der mobiliseres. LO har ingen planer om at deltage i aktionsdagen.
Bernt Fallenkamp, lederen af LO’s EU og Internationale afdeling, oplyser til Arbejderen, at LO ikke har egentlige aktiviteter på dagen, men har et andet initiativ på vej til understøtning af sagen.
– Det er ikke offentliggjort – vi er i en intern planlægningsfase, skriver han i en mail til avisen.

(…)

Læs hele artiklen hos Fagbevægelsen mod Unionen – klik her!
Skriv under på krav om folkeafstemning om traktaten – klik her!

Back To Top