Det er et spørgsmål, der bliver stillet oftere og oftere i Nuuk og i debatterne om fremtiden: Hvordan kan Grønland bevæge sig væk fra afhængigheden af få store aktører og i stedet opbygge sine egne, uafhængige handelsrelationer? Svaret er ikke simpelt, men det er helt afgørende for at sikre reel suverænitet. Når vi i Folkebevægelsen siger, at Grønland ikke er til salg, mener vi også, at landets økonomi ikke skal styres fra udlandet. Derfor har vi samlet fem konkrete skridt, som grønlandske beslutningstagere kan tage i 2026 for at gøre drømmen om økonomisk frihed til virkelighed.

Fem konkrete skridt mod økonomisk uafhængighed

At skabe nye handelsveje handler om mere end bare at finde nye kunder. Det handler om at genopfinde selve fundamentet for, hvordan Grønland deltager i den globale økonomi. Her er de skridt, vi ser som de mest effektive.

1. Genforhandl fiskeriaftaler med klare suverænitetsklausuler

Fiskeriet er Grønlands økonomiske rygrad. Alligevel er mange af de nuværende aftaler skruet sammen på en måde, der giver udenlandske flåder for meget indflydelse. I 2026 bør målet være at genforhandle alle kvoteaftaler, så de indeholder klausuler om, at en stigende andel af fangsten skal landes og forarbejdes i Grønland. Det skaber lokale arbejdspladser og øger værdien, der bliver i landet.

• Krav om landing af fangst i grønlandske havne.
• Forarbejdning skal foregå i grønlandske fabrikker.
• Aftaler skal indeholde en solnedgangsklausul, så de kan opsiges med kort varsel.

2. Opret en national handelsbank

En af de største barrierer for nye handelsrelationer er adgangen til kapital. Små og mellemstore grønlandske virksomheder har svært ved at få lån til at eksportere til nye markeder. En statslig handelsbank kunne tilbyde lån med lavere renter og længere løbetider end kommercielle banker. Den kunne også stille garantier, der gør det muligt for virksomheder at handle med partnere i lande som Canada, Island og Norge uden at skulle stille sikkerhed i form af fast ejendom.

3. Brug digitale platforme til at omgå mellemled

I 2026 er det teknisk muligt for en fanger i Tasiilaq at sælge sælskind direkte til en designer i København eller Tokyo. Grønland bør investere i en national digital handelsplatform, der fungerer som et kvalitetsstemplet marked for grønlandske produkter. Platformen skal være flersproget og inkludere logistikløsninger, så små aktører kan komme på markedet uden at skulle have et helt eksportapparat.

“Digital infrastruktur er lige så vigtig som veje og havne. Hvis vi ikke har platformene, overlader vi handlen til de samme gamle magtstrukturer.” – Rådgiver inden for arktisk økonomi.

4. Indgå strategiske alliancer med andre arktiske nationer

Grønland er ikke alene om at ønske mere uafhængighed. Canada, Island og Færøerne står med mange af de samme udfordringer. I stedet for at konkurrere mod dem om opmærksomhed fra store markeder, bør Grønland søge at danne en handelsalliance. En fælles front kan forhandle bedre priser på transport, energi og forsikring. Det giver også større politisk vægt, når man forhandler med stormagter som EU og USA. Læs mere om, hvordan Grønlands arktiske naboskaber former kampen for selvstændighed.

5. Invester i grønlandske forhandlingskompetencer

Det lyder måske banalt, men det er afgørende. Grønland har brug for et hold af dygtige forhandlere, der forstår både grønlandsk kultur og internationale handelslove. I dag bliver mange aftaler forhandlet på dansk eller engelsk af folk, der ikke nødvendigvis har Grønlands langsigtede interesser for øje. Et dedikeret forhandlingskorps under Naalakkersuisut kan sikre, at alle nye aftaler bliver vurderet ud fra et klart sæt af nationale kriterier.

Sådan undgår du de klassiske faldgruber

Når man begiver sig ud i at opbygge nye handelsrelationer, er der nogle typiske fejl, det er værd at kende til. Her er en oversigt over, hvad du bør undgå.

• At tro at én stor aftale løser alt: At lægge alle æg i én kurv, for eksempel med en enkelt stor kinesisk eller amerikansk investor, skaber bare en ny afhængighed.
• At undervurdere logistikken: Grønlands infrastruktur er skrøbelig. En aftale om at sende 10.000 tons fisk til et nyt marked nytter ikke, hvis der ikke er skibe eller fly nok til at transportere det.
• At glemme den lokale forankring: Handel skal føles meningsfuld for befolkningen. Hvis aftalerne kun gavner en lille elite i Nuuk, vil opbakningen hurtigt forsvinde.
• At ignorere kulturelle forskelle: Forhandlingsstile varierer voldsomt. Det, der virker i København, virker ikke nødvendigvis i Beijing eller Reykjavik.

En ny vej for Grønlands fremtid

At opbygge uafhængige handelsrelationer er en maraton, ikke en sprint. Det kræver tålmodighed, strategisk tænkning og en vilje til at sige nej til tilbud, der på kort sigt ser fristende ud, men på lang sigt svækker suverænitetet. Hvert af de fem skridt, vi har gennemgået, kan sættes i gang allerede i år. Det handler om at tage det første skridt.

Start i dag med at kortlægge, hvilke af jeres nuværende handelsaftaler der trænger til et eftersyn. Saml en lille arbejdsgruppe, der kan arbejde med at oprette den nationale handelsbank. Inviter repræsentanter fra Island og Færøerne til en uformel snak om en fælles arktisk handelsalliance. Grønland har alle forudsætninger for at lykkes. Det eneste, der mangler, er handling.