Whistleblower får et års fængsel ”“ EU-chef går fri uden retssag
Whistlebloweren Antoine Deltour blev i går idømt et års fængsel for at afsløre multinationale firmaers skattely i Luxembourg, mens landets daværende skatteminister i dag er formand for EU-kommissionen.
Et års betinget fængselsstraf til den 28-årige revisor Antoine Deltour og ni måneder til hans kollega Raphaël Halet.
Sådan lød dommene over de to whistleblowere bag den såkaldte LuxLeaks-sag ved domstolen i Luxembourg i går. Journalisten Edouard Perrin, der også var anklaget i sagen, blev frikendt.
Denne sag viser desværre alt for tydeligt, hvordan whistleblowere bliver forfulgt, mens deres afsløringer aldrig bliver ordentlig undersøgt og de øverste ansvarlige går fri. Det er beskæmmende.
Rina Ronja Kari
De to tidligere ansatte i revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers er dømt for at have afsløret dokumentation for, hvordan Luxembourg gav lukrative skatterabatter til multinationale selskaber, hvis de kanaliserede deres overskud fra andre europæiske lande til det lille fyrstedømme. På den måde undgik firmaerne at betale skat i de lande, hvor de tjente penge.
Kritik fra organisationer
Dommen mod de to whistleblowere møder skarp kritik fra rettigheds- og presseorganisationer.
“Whistleblowerne og vores kollega, journalist Edouard Perrin, burde aldrig have været retsforfulgt af myndighederne, da de åbenlyst handlede offentlighedens interesse ved at afsløre hemmelige skatteaftaler med enorme økonomiske konsekvenser for samfundsøkonomien,” siger Mogens Blicher Bjerregard, der er formand for sammenslutningen af europæiske journalistforbund, European Federation of Journalists.
>> Skriv under på en støtteerklæring for Antoine Deltour her
Dokumenterne, som Deltour og Halet er dømt for at lække, afslørede hemmelige skatteaftaler indgået mellem Luxembourg og 340 multinationale selskaber. En finte, som EU-parlamentet har anslået koster medlemslandene mellem 50 og 70 milliarder euro i skatteindtægter hvert år.
Juncker sidder stadig
De lukrative skatteaftaler blev lavet, mens EU-kommissionens nuværende formand, Jean-Claude Juncker, var skatteminister og siden premierminister i Luxembourg.
Det har rejst spørgsmål om Junckers egnethed som kommissionsformand og fik forrige år EU-parlamentet til at nedsætte et skatteudvalg, som skulle undersøge sagen.
Udvalget har imidlertid haft svært ved at få flere afgørende dokumenter udleveret fra EU-kommissionen og har efter halvandet års arbejde ikke rejst nogle konkrete forslag til handling.
>> LÆS OGSÅ: “Ulovligt at EU mørklægger skatte-dokumenter”
Junckers rolle er aldrig blevet undersøgt og et flertal i EU-parlamentet afviste sidste år et forslag fra blandt andet MEP Rina Ronja Kari om at rejse mistillidsvotum til Juncker for at få ham til at gå af.
“Denne sag viser desværre alt for tydeligt, hvordan whistleblowere bliver forfulgt, mens deres afsløringer aldrig bliver ordentlig undersøgt og de øverste ansvarlige går fri. Det er beskæmmende. Deltour og Halet har afsløret, hvordan fællesskabets kasser bliver snydt for milliarder, der kunne bruges på skoler og hospitaler. De burde have en medalje for deres afsløringer, men i stedet er de nu blevet dømt. Virksomhederne kanaliserer stadig deres overskud ud gennem Luxembourg, mens de andre EU-lande mister milliarder. Og Juncker sidder stadig på sin post som kommissionsformand. Det er helt grotesk,” siger Rina Ronja Kari.
Folkebevægelsens gruppe i EU-parlamentet, GUE/NGL, har krævet at få sagen rejst, når parlamentet i næste uge samles i Strasbourg.
“Beskyttelsen af whistleblowere i Europa er helt utilstrækkelig. Det er en skamfuld dag for EU og de tomme løfter om skatteretfærdighed,” siger den tyske MEP Fabio De Masi, der er GUE/NGL’s ordfører i parlamentets LuxLeaks-komité.
EU: Gør det nemmere at retsforfølge whistleblowere
Samtidig har EU-parlamentet for nyligt vedtaget et direktiv, som pålægger medlemslandene at gøre det lettere for virksomheder at retsforfølge whistleblowere.
>> LÆS MERE: “Whistleblower-forfølgelse skal gøres til EU-lov”
Anklagen mod Deltour og Halet lød på at have “stjålet og viderebragt forretningshemmeligheder”, og netop den formulering går igen i det såkaldte Trade Secrets Directive, som skal gøre det lettere for virksomheder at retsforfølge folk, der står bag tyveri af forretningshemmeligheder. Direktivet blev oprindeligt sat i gang af EU-kommissionen efter opfordring fra de multinationale virksomheders lobbyorganisationer.
“FN har, ligesom mange menneskerettighedsorganisationer, gang på gang opfordret til at sikre bedre beskyttelse af whistleblowere. Men EU gør altså det stik modsatte,” påpeger Rina Ronja Kari.
