Wammen: EU-aftale skal afskaffe undtagelser
For få dage siden sagde Venstres nye EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen, at der ikke var grund til en ny EU-politisk aftale, hvis den blot nævner eksistensen af de danske EU-undtagelser, sådan som den gamle aftale fra 2008 gør.
Onsdag aften sagde europaminister Nicolai Wammen så ved et forhandlingsmøde om den nye aftale, at den skal indeholde ønsket om at afskaffe forsvarsundtagelsen og erstatte retsundtagelsen med en tilvalgsordning. Det har nu endelig fået Dansk Folkeparti til at forlade forhandlingsbordet.
Enhedslisten forlod som det første parti forhandlingsbordet 2. maj. 23. maj fulgte Liberal Alliance efter. Her spillede regeringens ønske om, at placere Danmark så tæt på kerne i EU som muligt og afvisningen af at love folkeafstemning om bankunionen en stor rolle.
Læs mere på Altinget.dk – klik her!