Vrede lastbilchauffører i EU-parlamentet

Der er god grund til, at de europæiske transportarbejdere følger opmærksomt med, når EU-parlamentet samles i Strasbourg i dag.

Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

I denne uge er EU-parlamentet igen samlet i Strasbourg, og en af de store debatter er EU’s nye vejpakke.

Det er den, som Kommissionen fremlagde udspil til sidste år, og som skal regulere forholdene for chauffører, der transporterer gods på tværs af EU’s grænser.

Det er et område, hvor det EU’s indre marked har ført til udbredt social dumping.

Men som udspillet ser ud i dag, vil langt fra stoppe problemerne. Faktisk vil det føre til endnu mere social dumping på vejene! Det har fået en række fagforeninger på barrikaderne, herunder 3F og det europæiske transportarbejderforbund ETF.

Hvornår er man udstationeret?

Striden står særligt omkring tre spørgsmål.

For det første er der definitionen af, hvornår man er udstationeret. Altså, hvis en rumænsk chauffør kører fra Rumænien gennem Tyskland til Danmark, hvornår arbejder han eller hun så på rumænske vilkår, hvornår på tyske og hvornår på danske?

Her er der lagt op til, at chaufførerne først skal regnes som udstationerede arbejdere efter tre dages kørsel. Det åbner op for, at vognmændene kan tilrettelægge arbejdet sådan at chaufførerne stort set undgår at blive regnet som udstationerede. Omvendt ønsker fagbevægelsen, at man skal regnes som udstationeret fra dag et – altså, at den rumænske chauffør ikke kan køre rundt til rumænske lønninger i for eksempel Tyskland eller Danmark i tre dage, men skal over på samme vilkår som de lokale chauffører i det øjeblik han krydser grænsen.

Et andet stridsspørgsmål er de såkaldte køre- og hviletidsregler.

Her vil EU-kommissionen gøre det lovligt at lade chaufførerne køre op til tre uger før de kan tage et længere hvil. Fagbevægelsen ønsker i stedet, at myndighederne skal have bedre muligheder for at kontrollere, at reglerne overholdes, samt at det skal være forbudt at tage de længere i kabinen. I stedet skal arbejdsgiveren tilrettelægge køretiden på en måde, så chaufføren har mulighed for at tage det ugentlige hvil på sin bopæl.

Endelig er der også en del diskussion om cabotagereglerne.

Chauffører i Parlamentet

Jeg og resten af Folkebevægelsens kontor har det sidste år kæmpet for at få transportarbejdernes krav til vejpakken med i Parlamentets holdning til vejpakken. Det har været et ret dramatisk forløb!

Det er nemlig ikke Parlamentets beskæftigelsesudvalg, som jeg sidder i, der er såkaldt hovedudvalg på vejpakken. Når man er hovedudvalg kan man foreslå hvilke ændringsforslag, som Parlamentet skal tage med til forhandlingerne med Kommissionen og Rådet. Det er Parlamentets transportudvalg, der er hovedudvalg på vejpakken, og de vedtog i juni en række ændringsforslag, som ligger meget langt fra fagbevægelsens ønsker!

I april inviterede vi en gruppe transportarbejdere og faglige ledere ind til et møde i beskæftigelsesudvalget, hvor vi vedtog en anden pakke af ændringsforslag baseret på fagbevægelsens krav. Det var et ret fantastisk møde, hvor transportarbejderne hujede og klappede hver gang vi vedtog et af deres krav!

I dag skal hele Parlamentet så stemme om blandt andet de nye ændringsforslag. Afstemningen kommer til at afgøre Parlamentets holdning til vejpakken, og så skal forhandlingerne med Rådet og Kommissionen først til at gå i gang.

Uanset hvad, kommer det endelig resultat ikke for alvor til at gøre noget ved den sociale dumping på vejene. Det kan kun et opgør med det indre marked gøre. Men vi gør, hvad vi kan, for at rejse fagbevægelsens krav i Parlamentet.