Vidtløftig Europapolitisk aftale med fokus på sikkerhedspolitikken

Det store flertal af Folketingets partier indgik den 15. december 2023 en Europapolitisk aftale, der skal definere den fremtidige strategi for dansk EU-politik. Den mest afgørende pointe i aftalen er et massivt fokus på det sikkerhedspolitiske aspekt og EU’s fremtidige rolle i den forbindelse.

Aftalen er indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Det Radikale Venstre og Alternativet. Med aftalen markerer de, at sikkerhedspolitik i dag ikke længere kun handler om krudt og kugler, men også om mange andre ting. De understreger derfor, at politikken i de forskellige sektorer mere bredt skal inddrages i de sikkerhedspolitiske overvejelser. Det handler blandt andet om digital omstilling, sunde offentlige finanser, infrastruktur, grøn omstilling og meget andet.

Spøgelser i aftalen

Rusland nævnes specifikt i aftalen som en reel geopolitisk trussel og er ikke den europapolitiske aftales spøgelse. Derimod kan både USA og Kina opfattes som ”spøgelserne” i aftalen. Spørgsmålet om fremtidens forhold til begge lande skinner i gennem mellem linjerne i teksten.

Derfor skal man nok i høj grad også se aftalen og dens fokus som en afspejling af, at verden i dag står i et globalt vadested. USA’s altdominerende rolle bliver i stadig stigende grad udfordret. Men samtidig fremstår USA indenrigspolitisk også som en stadig mere splittet og upålidelig magt. Derfor afspejler aftalen, at Danmark og resten af EU måske i virkeligheden leder efter deres position i den mulige nye globale orden, politisk og økonomisk.

Mere EU

Partierne bag aftalen lægger op til at indføre langt flere flertalsafgørelser i EU i fremtiden – ikke mindst på det sikkerhedspolitiske område. Det betyder, at EU klart vil bevæge sig i en mere føderalistisk retning. En sådan øget EU-integration skal dog ifølge aftalen ske indenfor Lissabontraktatens rammer. Det betyder, at der skal gøres brug af de såkaldte passerellebestemmelser og af konstruktive undladelser i Lissabontraktaten.

Passerellebestemmelserne indebærer, at regeringscheferne i Rådet kan beslutte, at et EU-område skal overgå fra kravet om enstemmighed til flertalsafgørelser undtagen på det forsvarspolitiske område. Udladelserne betyder, at et EU-land kan vælge ikke at gøre brug af sin vetoret på et område. Dermed kan de andre lande vedtage det ønskede. Men det (eller de) land(-e), der har gjort brug af den konstruktive undladelse, deltager ikke i det vedtagne.

Fidusen ved at lade EU-integrationen blive inden for Lissabontraktatens ramme er, at flertallet i det danske folketing undgår en EU-traktatafstemning. Formodentlig er mange af de andre EU-landes regeringer meget enige i det ønske.