Velkomsttale af Johanne Langdal Kristiansen
Den 22. og 23. april 1972 var ca. 600 EF-modstandere samlet til landskonference i Odense. Det blev det egentlige startskud for Folkebevægelsen mod EF, senere Folkebevægelsen mod EU.
Det er i disse dage 40 år siden, og meget er sket siden da.
EU kan i dag, selv af den mest naive, ikke siges at være et mere eller mindre uskyldigt handelssamarbejde, der ingen betydning har for den enkelte borger. EU blander sig i dag på områder, der spænder lige fra miljø og tilsætningsstoffer over uddannelse og økonomi til arbejdsmarkedsforhold.
Områder og lovgivning, som vi langt bedre selv ville kunne varetage og burde tage ansvaret for.
Intet tyder på, at man fra EU’s side har tænkt sig at sætte direktivmøllen i stå eller i det mindste at sætte tempoet ned.
Nogle af jer, der sidder her i dag var med i Odense og med i Folkebevægelsens første tid i kampagnen mod Danmarks medlemskab af EF. Andre af os er først kommet til senere, og netop nu kommer der flere og flere både i form af medlemmer af Folkebevægelsen, af andre egentlige EU-modstandere og EU-skeptikere.
Flere og flere danskere indser, hvilke problematiske konsekvenser EU har ”“ for demokratiet ”“ det nære såvel som det fjernere, for freden og for resten af Europa og verden.
Flere og flere får øjnene op for, at en anden og bedre måde at samarbejde internationalt på skal være og er mulig.
Derfor er der grund til at fejre dagen i dag, fejre, at EU-modstanden efter 40 magre år stadig er stærk, sund og rask ”“ måske raskere end nogensinde før!
Tillykke med jubilæet.
