Var der nogen der sagde hykleri?

Først skulle den danske regering stå på mål for sine omdiskuterede forslag til asyllovgivning over for EU-parlamentet. Så blev det aflyst. Senest blev debatten med regeringen om smykke-forslaget og resten af de foreslåede asylstramninger udskudt til i dag.

De ”˜programmæssige udfordringer’ i forbindelse med debatten i Parlamentet er ingen tilfældighed. EU-systemets gentagne tøven med at gribe ind over for brud på menneskerettigheder og FN-konventioner viser, at fokus er et andet.

EU er i sin kerne et økonomisk projekt, som har til formål at fremme erhvervslivets interesser.

Det er mejslet ind i traktaterne. De fine ord om menneskerettigheder og såkaldte “europæiske værdier” som EU-toppen pynter sig med, ændrer ikke ved unionens egentlige projekt. Hovedprioriteten for EU har aldrig været, og bliver heller aldrig, almindelige menneskers velfærd.

The dictator is coming

EU-elitens klagesang over den anti-demokratiske udvikling i Ungarn og Polen har kunnet høres højt og flot. Det begrædes og vækker forargelse, når EU’s medlemslande afviser at tage del i fordelingen af flygtninge, når grænserne lukkes og når der bygges hegn i Ungarn.

Kommissionsformand Juncker kaldte sågar Ungarns premierminister Orbán for “Diktatoren” ved et EU-topmøde i Letland. Bevares, den gode hr. Juncker var muligvis også småfuld på daværende tidspunkt.

Selv ikke over for en “diktator” som Orbán sætter EU ind. Tro mig, trods virakken og det ‘skærpede opsyn’ kommer EU heller ikke til at sætte ind over for Polen.

Det er altså ikke overraskende, at EU-eliten er tøvende med noget så simpelt som at sætte den danske regerings usolidariske asyl-forslag på dagsordenen. Og selv nu, hvor lovforslaget i dag diskuteres i EU-parlamentet, bliver det stensikkert ved snakken.

Det ligger ikke inden for EU’s værktøjskasse på troværdig vis at sætte ind over for lande på kant med konventionerne. I slående kontrast har vi heldigvis Europarådet, som meget klart har meldt ud og i stærke vendinger kritiseret de danske asylstramninger. Det er muligt fordi samarbejdet i Europarådet i modsætning til EU bygger på menneskerettigheder.

EU er elitens økonomiske bastion. EU er ikke sat i verden for at sikre menneskerettigheder, demokrati eller løsninger for mennesker på flugt.
Der findes kun én økonomisk politik

Skulle nogen være i tvivl om de blå-gule prioriteringer mellem økonomi og menneskerettigheder, behøver man blot vende blikket mod Grækenland.

Den græske befolkning formastede sig til at stemme på en regering, som ønskede at gå en (marginalt) anden vej end EU’s benhårde økonomiske nedskæringspolitik. Sådan noget gør man ikke ustraffet.

I Grækenlands tilfælde var EU’s reaktionsmønster nemlig et ganske andet end i Ungarns. I Grækenland var EU-systemet lynhurtig til at lade hammeren falde og slå benene komplet væk under en demokratisk valgt regering.

Disse tilfælde viser klart EU’s dobbeltmoral og det bliver åbenlyst hvorfor EU er en komplet utroværdig partner i kampen for demokrati og menneskerettigheder. EU har ganske enkelt hverken mulighed eller vilje til at stå garant for opretholdelse af de fundamentale menneskelige rettigheder.

En internationalistisk modstand

Når vi i Folkebevægelsen mod EU helt grundlæggende er imod EU, handler der ikke om et nationalistisk ønske om at isolere os. Vi er imod EU, fordi vi er internationalister.

Vi er imod EU, fordi hele systemet er råddent fra begyndelsen. EU er i den seneste tid blevet kaldt “handlingslammet”. Det er en sandhed med modifikationer.

Det er kun, når det handler om at hjælpe almindelige mennesker både i og uden for EU’s svært bevogtede grænser, at handling udebliver. For det er ikke EU’s formål.

Når nogen derimod udfordrer den økonomiske politik i EU, bliver det ikke bare ved snakken.

Der er en iskold vasker på vej fra skolegårdens helt store drenge til enhver, der finder på noget så tosset som en politik, der strider imod erhvervslivets interesser.

Den slags finder man sig ikke i EU.

Brud på menneskerettigheder i Polen og Ungarn og danske asyl-forslag på kant med konventionerne er en anden sag. Det kan EU ikke blande sig i.

Det er det man får, man har et fællesskab, der ikke bygger på menneskerettigheder og demokrati, men på stål, kul og industri.

Var der nogen, der sagde hykleri?
_______________________________________________________________________

Indlægget har tidligere været bragt på Modkraft.dk