Vand som en handelsvare

I går stemte EU-parlamentet om, hvorvidt vand fortsat skal være en offentlig gode. Altså om vand fortsat skal kunne nydes af alle samtidig og at ingen kan ekskluderes for brugen af vand. Resultatet blev, at vand skal til at følge nogle af retningslinjerne fra det indre marked, samt at forbrugerne skal betale for de reelle omkostninger for rent drikkevand. Selv om vand ifølge FN er en basal menneskeret, så mener EU at det kun er adgang til vand – altså muligheden for at få eller købe vand – der er vigtigt.

Der står ingen steder i teksten at der skal indføres konkurrence på salget af rent vand, men ved at vand skal følge EU’s indre markeds reguleringer, hvor konkurrencedygtighed er et væsentligt element, er der en risiko for dette vil ske. Flere steder i EU har problemer med manglende rent drikkevand, så spørgsmålet bliver, om fattige og arbejdsløse borgere forsat vil have råd til vand, når udbuddet af rent drikkevand falder, mens efterspørgslen forbliver den samme.

Yderligere, så får landbruget ved denne vedtagelse lov til at modtage alt det vand, de har brug for til dyrkning af de afgrøder de måtte ønske, frem for at skulle tilpasse og dyrke afgrøder efter hvad jordforhold og klimaet egner sig bedst til, hvilket ville være en mere grøn løsning.
I forvejen er landbruget blandt de primære grunde til manglende drikkevand, pga. brugen af giftstoffer.