fbpx Skip to content

Vælgererklæring

Sådan gør du:

1) En vælgererklæring gives digitalt via Folkebevægelsen mod EU’s side på vælgererklæring.dk.

2) Tryk “igangsæt vælgererklæring” og log ind med NemID/MitID*.

3) Når de 7 dage er gået, får du en påmindelse i din e-Boks med et link til vælgererklæring.dk, hvor du kan bekræfte din vælgererklæring. Når du har bekræftet vælgererklæringen, er den gyldig i 18 måneder.

*Hvis ikke du har NemID/MitID kan du sagtens afgive en vælgererklæring alligevel. Klik HER og se hvordan.

Ti gode grunde til at give Folkebevægelsen mod EU en vælgererklæring

Mangler du gode grunde til, hvorfor du skal give os en vælgererklæring?
– så kan du læse ti af dem lige her!

Folkebevægelsen mod EU kommer kun på stemmesedlen til EU-Parlamentsvalget i 2024, hvis har fået nok vælgererklæringer.

Vi skal indsamle 70.680 vælgererklæringer for at kunne stille op til EU-Parlamentsvalg. Antallet svarer til to procent af alle gyldige stemmer ved sidste folketingsvalg.

Folkebevægelsen mod EU kan langt bedre forsvare kronen, retsforbeholdet og dansk suverænitet, hvis vi er opstillingsberettiget.

Intet parti kan erstatte den tværpolitiske EU-modstand, for vi vinder kun folkeafstemninger, hvis vi taler til over 50 procent af danskerne. Derfor er det vigtigt, at Folkebevægelsen mod EU kommer på stemmesedlen. Vi er nemlig tværpolitiske og sætter sagen højere end partiinteresser.

Folkebevægelsen mod EU er en demokratisk vagthund, og vores stemme lægger pres på folketingspartierne, så vi får en mere kvalificeret debat for EU-Parlamentsvalget i 2024.

Danmarks Radio (DR) vil blive forpligtet til at give Folkebevægelsen mod EU mulighed for at deltage i debatter på TV og i radio, hvis vi er opstillingsberettiget. Vi havde ikke krav på dette før folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.

Folkebevægelsen mod EU’s repræsentation i EU-Parlamentet styrkede den samlede nej-side i folkeafstemningerne om Maastricht-traktaten, euroen og retsforbeholdet.

Ved afstemningen om forsvarsforbeholdet stod den samlede nej-side svagere netop ikke mindst fordi Folkebevægelsen mod EU ikke var repræsenteret i EU-Parlamentet.

Folkebevægelsen mod EU vil få direkte adgang til informationer fra EU-systemet når vi opnår valg til EU-parlamentet i 2024. Disse informationer vil vi aktivt dele med befolkningen, medierne og civilsamfundet.

Som det er nu, er vi svækkede, fordi vi skal kæmpe med partier, der har langt bedre adgang til informationer og som ikke i samme grad som os prioriterer EU-spørgsmålene lige så højt.

Repræsentation i EU-Parlamentet vil blive brugt af Folkebevægelsen mod EU til at samle EU-kritikere og EU-modstandere på tværs af grænser til et samarbejde mod EU’s centralisering af magt og for et mere demokratisk europæisk samarbejde.

Folkebevægelsen mod EU vil få flere økonomiske midler og ansatte. Dem kan vi bruge til gavn for folkeoplysning og til gavn for demokratiet, vores suverænitet og et bedre internationalt samarbejde.

Det skal understreges, at Folkebevægelsen mod EU’s medlemmer af EU-Parlamentet giver en stor økonomisk støtte til bevægelsen.

Ved at give Folkebevægelsen mod EU en vælgererklæring, giver du de EU-positive partier modspil og sikrer et stærkt beredskab mod afskaffelsen af kronen og retsforbeholdet.

Back To Top