UK: Finansminister truer med udmeldelse
Storbritanniens konservative premierminister David Cameron lovede for et år siden en folkeafstemning om EU-medlemskabet senest i 2017, hvis han genvinder regeringsmagten ved det britiske parlamentsvalg i 2015. Cameron ønsker forhandlinger om reformer i EU og ændrede betingelser for landets forhold til EU.
I går truede den britiske finansminister George Osborne i en tale med britisk udmeldelse, hvis ikke der kommer reformer i EU.
“Det er status quo, der fordømmer Europas folk til en igangværende økonomisk krise og fortsat nedgang. Og så er der et simpelt valg for Europa: Reformér eller forfald”, sagde Osborne, som ellers er tilhænger af EU-medlemskabet.