Uenighed om Palæstina

Ønsket er, som Sarkozy udtaler det, at “de 27 lande kan tale med én stemme”, når der skal stemmes om spørgsmålet i FN’s generalforsamling, der finder sted fra d. 20. september. Flere af EU-landene støtter inden mødet det Palæstinensiske initiativ – heriblandt Frankrig, Storbritannien, Belgien, Cypern, Grækenland, Irland, Malta, Portugal, Spanien, Sverige – mens blandt andre Tyskland og Italien er imod. Modstanderne begrunder deres skepsis med, at USA alligevel vil benytte sig af sin vetoret i Sikkerhedsrådet, og det derfor er vigtigere at genoplive fredsprocessen.

Uenigheden i EU trækker tråde til den igangværende danske valgkamp, hvor rød blok har erklæret, at Danmark vil stemme for forslaget i FN, hvis de skulle vinde regeringsmagten. Den blå blok – med Lene Espersen og Søren Espersen i spidsen – har på den anden side udtalt, at det ville være uklogt og skadeligt at stemme for en optagelse af Palæstina i FN. Danmarks position i spørgsmålet afhænger derfor sandsynligvis af valgresultatet d. 15. september.

Bliver Palæstina optaget i FN som en selvstændig stat, vil det udløse en række rettigheder til landet. Det vil bl.a. gøre det lettere for det palæstinensiske selvstyre at få den Internationale Strafferetsdomstol i Haag til – med tilbagevirkende kraft – at rejse sager om israelske krigsforbrydelser begået på palæstinensisk territorium. Det vil desuden give mulighed for at udvise israelske bosættere fra Vestbredden samt give palæstinensiske fanger i israelske fængsler status som krigsfanger. Selv hvis USA – som forventet – benytter sig af sin vetoret, kan den blotte tilkendegivelse af støtte til oprettelsen af en palæstinensisk stat i FN-regi give visse privilegier. Afstemningen kan derfor vise sig at være afgørende ikke bare for Palæstina, men også for Israel og alle andre implicerede parter.

Søren Søndergaard besøgte selv Israel og Vestbredden i juli i år. Du kan læse om hans oplevelser her

Oskar Lund Rasmussen