Udviklingen på arbejdsmarkedet i EU

EU blander sig

Få dage før afstemningen den 2. oktober 1972 indrykkede LO og DA helsidesannoncer i de store dagblade, som opfordrede befolkningen til at stemme ja med teksten: ”Nødderne knækker vi selv”.

Siden har EU ikke gjort andet end at blande sig i forholdene på arbejdsmarkedet, og de fleste tiltag har som minimum været til skade for nogle af landets lønmodtagere.

Nogle skyldes direkte lovgivning. Andre skyldes en indirekte påvirkning fra andre faktorer.

Den væsentligste faktor hænger sammen med selve grundlaget for EU, som bygger på de fire friheder med fri bevægelighed for:

1. kapital
2. varer
3. serviceydelser
4. arbejdskraft

Store indkomstforskelle

I dag er indkomstforskellen mellem de rigeste EU-­lande og fattigste EU-­lande 8:1.

Et fælles arbejdsmarked for lande, hvor forskellen i gennemsnit er 8:1, vil uundgåeligt føre til voldsomme spændinger.

I USA er gennemsnitslønnen i delstaten med de højeste lønninger kun dobbelt så høj som i delstater med de laveste, altså 2:1.

De helt store ændringer skete, da EU blev udvidet med de tidligere socialistiske lande i 2004.

Farlige initiativer

EU tog en række initiativer for at fremme den ”såkaldte” arbejdsmobilitet i EU.

Dette er sket uden, at man samtidig forsøgte at regulere og forbedre de kummerlige forhold og den reelle retsløshed, som udenlandske arbejdere ofte mødes med.

I stedet for at prøve at forhindre social dumpning og skabelse at et europæisk pjalteproletariat, så fremturer EU­-kommissionen stadigvæk med det ene forslag efter det andet, som kun vil gøre ondt værre.

Hvis nogen går og tror, at EU-kommissionen er gået i stå, så gælder det på ingen måde, når det kommer til at fremme social dumping!

Et fokus på fri bevægelighed for arbejdskraft frem for ordentlige løn­ og arbejdsvilkår har skabt et ræs mod bunden, hvor lønmodtagere spilles ud mod hinanden på tværs af grænser i en evig kamp for at trykke løn­ og arbejdsvilkår. Det har bidraget til et mere usikkert arbejdsmarked.

Voksende fattigdom

Samtidig ser vi en voksende fattigdom i EU. En rapport fra europæiske LO (ETUC) i 2020 viste, at antallet af arbejdende fattige er steget i 16 EU­-lande fra 2019 til 2020.

Det har bidraget til en 12 procent øgning af Working Poor i EU, hvor omkring 1 ud af 10 EU-arbejdere i dag ligger under eurostats risk of poverty tærskel (60 procent af den nationale lønindkomst).

Vi ser også hvordan EU, trods løfterne om det modsatte, direkte har blandet sig i landenes arbejdsmarked.

“One-size-fits-all”

Senest har vi med mindstelønsdirektivet set, hvordan EU, og dermed EU-­domstolen, nu skal have magt til at blande sig i vores lønforhold.

Danmark og Sverige ønskede en undtagelse, men det kunne ikke lade sig gøre.

Man skulle død og pine tvinge alle de forskellige arbejdsmarkedsmodeller ind i en one-fits-all-model.

Det er et stort problem og bekymrende, for vi ved af bitter erfaring, hvordan det går, når EU blander sig i arbejdsmarkedet.