Ubegrundet afvisning af fri proces i traktatsag
Procesbevillingsnævnet stadfæster således Civilstyrelsens afvisning af fri proces til de 38 borgeres ankesag ved Højesteret.
– Denne ankesag er uhyre vigtig, for forudsætningen for at retssagen mod regeringen for grundlovsbrud ved ratificering af Lissabon-traktaten uden en folkeafstemning, er at Højesteret når et andet resultat end landsretten – nemlig at sagsøgerne har ret til at få grundlovssagen behandlet, siger Helge Rørtoft-Madsen fra sagsøgergruppen.
Procesbevillingsnævnets stadfæstelse af Civilstyrelsens nægtelse af fri proces til ankesagen skader sagsøgerne økonomisk ved, at de selv skal betale advokatomkostningerne for Højesteretsagen den 14.-15. december.
Tidl. MEP og juraprofessor Ole Krarup betegner Procesbevillingsnævnets afslag som værende i strid med forvaltningsloven, fordi afslaget savner begrundelse. Sagsøgerne vil nu overveje situationen og mulighederne. En af mulighederne er i følge Ole Krarup, at han repræsenterer sagsøgerne som såkaldt selvmøder i december i Højesteret, som skal tage stilling til, om sagsøgerne har ret eller ej til få grundlovssagen ført ved domstolene. Men der er også andre muligheder, som sagsøgerne overvejer.
Læs mere om sagen og støt sagsøgerne – klik her!