Tysklands forsvarsminister: EU skal have en overstatslig udenrigspolitik
Tyskland vil have en overstatslig udenrigspolitik for EU. Samtidig har EU-Kommissionsformand Juncker udtalt, at EU skal være en ‘stærkere global aktør’, der kan ‘være hurtigere til at træffe udenrigspolitiske beslutninger’.
Af Lave K. Broch
EU kan rykke en hel del tættere på en overstatslig udenrigspolitik. Samtidig skal EU’s tættere militære samarbejde gøre det nemmere at reagere med militære indsatser.
Ifølge EU Observer har Tysklands forsvarsminister Ursula von der Leyen, således foreslået, at vetoretten inden for udenrigspolitikken bør fjernes.
“Vi overvejer måske at skifte flertalsbeslutninger inden for diplomati og udenrigsanliggender, så vi hurtigt kan reagere på kriser og tale med en stemme, en europæisk stemme” sagde Ursula von der Leyen på et møde i London den 28. februar.
Juncker: EU’s udenrigspolitik skal ikke være enstemmig
Den tyske forsvarsminister står ikke alene med et sådant ønske. Blandt andre fremtrædende figurer har EU-kommissionens formand Jean Claude Juncker også luftet ideen om en overstatslig udenrigspolitik i sin årlige State of the Union tale om Unionens tilstand, som blev holdt den 13. september 2017. Den gang sagde Juncker:
”Jeg ønsker, at vores Union skal være en stærkere global aktør. Hvis vi skal have mere pondus på verdensplan, skal vi være hurtigere til at træffe udenrigspolitiske beslutninger. Det er derfor, jeg vil have medlemsstaterne til at undersøge, hvilke udenrigspolitiske beslutninger kan ændres fra at kræve enstemmighed til beslutningstagning med kvalificeret flertal. Traktaten indeholder allerede hjemmel til dette, men alle medlemsstaterne skal være enige om det. Vi har brug for at kunne træffe beslutninger med kvalificeret flertal i forbindelse med vores udenrigspolitik, hvis vi skal arbejde effektivt.”
Hvis Danmark bliver underlagt en overstatslig udenrigspolitik i EU vil Danmark have 1,11 % af stemmerne i EU’s ministerråd. Men Tyskland vil have 15,93 % af stemmerne og Frankrig vil have 12,98 %.
Forslaget bør ses i lyset af integration i EU på forsvarsområdet
EU-kommissionens og Tysklands forslag til overstatslig udenrigspolitik bør ses i lyset af at EU er i gang med øget integration inden for mange områder – ikke mindst inden for forsvarspolitikken.
Efter briterners nej til fortsat EU-medlemskab i juni 2016 har EU sat fart i integrationen. Det gælder f.eks. oprettelsen af en forsvarsfond, som skal støtte forskning, udvikling og indkøb af våben samt oprettelsen af et forstærket militært samarbejde mellem 25 af EU’s 28 medlemslande. Forsvarsfondens budget er voksende og vil ifølge EU-kommissionen selv nå op på 1 milliard euro efter år 2020. Det vil sige cirka 7,45 milliarder danske kroner om året.
Det forstærkede militære samarbejde kaldes PESCO. Det er en forkortelse for “Permanent Structured Cooperation on security and defence”. Danmark er ikke med i PESCO, da vi har et forsvarsforbehold, og regeringen har sagt at Danmark fra sag til sag tager stilling til, om vi skal være med i aktiviteter under forsvarsfonden.
Fakta: Modstand mod EU’s militarisering
Rina Ronja Kari og Lave K. Broch har på vegne af Folkebevægelsen mod EU krævet at Danmark undlader, at deltage i forsvarsfondens projekter, da vi har et forsvarsforbehold i EU.
Der er også modstand mod udviklingen i EU i andre EU-lande. Det gælder ikke mindst i Irland.
Lave K. Broch deltog i en konference i Dublin den 17. februar, hvor en irsk kampagne imod PESCO blev lanceret. Over 40 medlemmer af det irske parlament støtter kampagnen. Initiativtagerne bag kampagnen er den irske folkebevægelse People’s Movement og The Peace & Neutrality Alliance i Irland.
Folkebevægelsen mod EU har i anledning af den øgede militarisering af EU oprettet en særlig temahjemmeside, nemt kan findes her: fra forsiden af www.folkebevaegelsen.dk
