Tværpolitisk opbakning til retsforbeholdet blandt folketingskandidater
Tænketanken NyAgenda har stillet fem spørgsmål til folketingskandidaterne i anledning af den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet.
Rundspørgen kan blive en brugbar guide for vælgerne når de skal stemme personligt.
Rundspørgen viser, at flere af de EU-positive partier har folketingskandidater, der går imod deres partiledelse og vil bevare retsforbeholdet.
Derudover viser rundspørgen, at et stort flertal af folketingskandidaterne ønsker en fair folkeafstemning om retsforbeholdet f.eks. angående lige fordeling af offentlige oplysningsmidler mellem ja- og nej-siden og åbenhed i centraladministrationen.
Mange kandidater støtter desuden, at Færøerne og Grønland kommer til at stemme i den kommende folkeafstemning samt at Danmark bør indgå en mellemstatslig aftale med Europol efter et eventuelt nej til at afskaffe retsforbeholdet.