TTIP: EU vil have uhindret adgang til amerikansk gas og olie
EU og USA er i øjeblikket ved at forhandle den potentielt største frihandelsaftale (TTIP) nogensinde på plads. TTIP’en har været til heftig debat, idet forbrugerorganisationer og NGO’er frygter, at aftalen vil gå ud over miljø og arbejdsmarkedet.
Et nyt lækket papir fra EU-kommissionen viser, at EU vil have “juridisk bindende forpligtelse … som skal sikre den frie import af råolie og gasresourcer“. Dermed skal USA til at fjerne sine restriktioner på eksport af deres gas og olie, skriver EUobserver.
Amerikanerne har over en 5-årig periode haft faldende priser på olie og gas, og derfor er det usikkert om USA vil gå med på sådan en aftale. Indtil videre har amerikanerne dog været tilbageholdende på spørgsmålet.
NGO’en, Friends of the Earth, har dog været ude med kritik efter det lækkede papir, da de frygter, at aftalen vil fjerne lovgivning, som beskytter mod klimaforandringer. En repræsentant fra den amerikanske NGO, Sierra Club, udtaler, at “EU vil have adgang til beskidt fossilt brændstof fra USA“.
EU’s ønske om at fjerne barrierne kommer i kølvandet på krisen i Ukraine, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen. Krisen satte spørgsmålstegn ved EU’s energiafhængighed af Rusland, og EU er dermed i gang med at finde alternative måder til energiforsyning.
I næste uge skal EU og USA mødes for at forhandle aftale endnu en gang.
Link til artiklen: http://euobserver.com/news/124910