Traktaten ønskes blåstemplet 31. maj
11. april præsenterer regeringen et beslutningsforslag om ratificering af euro-traktaten – EUs såkaldte finanspagt. Den 26. april skal Folketinget førstebehandle forslaget, hvorpå det så sendes til udvalgsbehandling. Og 31. maj sker den anden og endelige behandling så i Folketinget.
– Regeringen har – som vi forventede det – travlt med at få hastet ratificeringen på plads. Derfor har vi også travlt med at skabe størst mulige pres på politikerne i regeringen og Folketinget for at de skal lytte til det befolkningsflertal, der ønsker traktaten sendt til folkeafstemning, udtaler Rina Ronja Kari, som er taslperson for Folkebevægelsen mod EU.
– Vi har indtil videre med støtte fra en lang række organisationer og personer samlet over 15.000 underskrifter på kravet om traktat-afstemning. Og vi fortsætter frem til og med den 21. maj.
Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, telefon 26 70 18 16 / email rina@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40