Tidligere formand beholder limousine og privatchauffør
NOTAT.DK: [uddrag] Officielt er det formanden for EU-parlamentet som får stillet en limousine med privatchauffør til rådighed. Det nåede den tyske kristeligt-konservative EU-politiker Hans-Gert Pöttering at nyde godt af i de to år han var formand for Parlamentet.
Efter valget til EU-parlamentet i juni 2009 er han imidlertid ikke formand længere. Alligevel har Parlamentets præsidium besluttet at han skal fortsætte med at have bil og chauffør i to et halvt år efter at han er trådt tilbage til de meniges rækker i Parlamentet.
Nye regler indført i stilhed
Pöttering ”“ der nu har siddet i EU-parlamentet i 31 år og hvis far også var medlem af Parlamentet ”“ skulle egentlig have afleveret bil og chauffør i oktober sidste år, tre måneder efter valget.
Men så udarbejdede Parlamentets tyske generalsekretær Klaus Welle i al stilhed en ændring af reglerne for “personlige tjenestebiler,” lige i tide inden 1. november. Parlamentets præsidium blåstemplede et notat fra Welle om ændringerne den 11. november 2009. Welle er tidligere nærmeste medarbejder for Pöttering.
Læs hele artiklen på NOTATs hjemmeside – klik her!