Fra flere sider i EU-toppen ytres der ønske om, at man skal bruge flere penge på våben- og sikkerhedsindustrien, samt øge militariseringen af EU’s ydre grænser og Frontex-samarbejdet.
EU har hidtil haft en ambition om at være en politisk og økonomisk sværvægter, men de senere år har man i stigende grad fået et nyt fokus: EU skal gøres til en militær stormagt. På tværs af EU-systemet finder man stigende opbakning til at bruge flere penge på våben- og sikkerhedssystemer, hvilket også omfatter øget militarisering af EU’s ydre grænser og Frontex.
“EU’s regler begrænser offentlige udgifter, men samtidig vil EU pålægge medlemslandene at bruge stadig flere penge på militær, sikkerhedsudstyr og grænsekontrol. Man vil sende offentlige midler over i militærindustriens kasser, i stedet for at bruge pengene på uddannelse og sundhed. Det er helt forrykt, at EU vil bruge flere penge på militæret midt i en krise, som magthaverne i EU efter snart 10 år stadig ikke har fået at løst,”
siger Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Militarisering af grænser
Argumentationen for at bruge flere penge på militær og sikkerhed er, at man angiveligt vil sikre Europa mod terrorisme og trusler udefra.
“Der er ingen tvivl om, at vi skal sikre borgerne mod terrorisme. Men man kobler migration og flygtningesituationen med risikoen for terror, så man dermed kan retfærdiggøre øgede udgifter til grænsekontrol og sikkerhedsudstyr. Europa har mest været ramt af homegrown terrorisme, så militarisering af grænserne og Frontex vil hovedsageligt bevirke, at man forgylder militær- og sikkerhedsindustrien med borgernes skattemidler,”
siger Rina Ronja Kari.
EU’s geopolitiske interesser
EU er de senere år i stigende grad begyndt at involvere sig militært i konflikter andre steder i verden, ikke mindst i Afrika og Mellemøsten.
I den forbindelse har EU-Parlamentets Udenrigsudvalg også udtrykt ønske om, at EU’s styrker skal tildeles mere vidtrækkende mandater og blive mere operationelle.
EU’s egne geopolitiske interesser spiller altså også en afgørende rolle, når man ønsker at opruste.
Med EU’s politikker på forsvarsområdet in mente, kan man også godt forvente, at EU i stigende grad vil engagere sig i konflikter i områder, som man mener har strategisk betydning. Det kunne være Afrika, Mellemøsten og Centralasien.
EU’s engagement i udlandet
Når EU i stigende grad også engagerer sig i internationale konflikter, så kan det også medvirke til at underminere FN’s autoritet i forhold til internationale missioner.
EU har de senere år valgt at køre sin egen dagsorden, når det gælder internationale indsatser. Dermed har man også undladt at sætte sine midler og politiske magt bag et FN-mandat, som kunne styrke fred, internationalt samarbejde og menneskerettigheder.
