EU har oprettet en lang række af militære institutioner og organer, som skal sørge for, at den fælles forsvarspolitik bliver ført ud i livet. Vi vil her give en oversigt over de vigtigste af disse militære institutioner og deres funktioner.
I løbet af slut 90’erne – bl.a. som reaktion på Kosovokrigen – og i løbet af starten af det nye årtusind udvikledes EU’s Fælles Sikkerheds og Forsvarspolitik som en del af den fælles udenrigspolitik.
De grundlæggende rammer for den fælles forsvarspolitik blev lagt på EU-topmødet i Nice i 2000, hvor Rådet holdt de afgørende forhandlinger om EU’s institutionelle udvikling under den kommende Nice-traktat (2003). Nice-traktaten åbnede blandt andet op for muligheden for civile missioner og militære operationer under den fælles forsvarspolitik.
Den første fælles operation blev afviklet i 2003 i Makedonien (eller FYROM) som en fredsbevarende operation, der skulle erstatte NATO’s tilstedeværelse. Nice-traktaten oprettede desuden nye permanente militære strukturer og institutioner – herunder Det Europæiske Forsvarsagentur.
Den fælles forsvarspolitik blev yderligere udviklet under Lissabon traktaten (2009), som bl.a. introducerede bestemmelserne om gensidigt forsvar (artikel 42(7) og 222) samt en forpligtelse til fælles oprustning og fælles militære kapaciteter. Institutionelt etablerede Lissabon traktaten desuden et egentligt EU-udenrigsministerium (European External Action Service).
Udviklingen – særligt forpligtelsen om gensidigt forsvar – betød at Vestunionen blev nedlagt i 2010.
Med tiden har EU oprettet en lang række af militære institutioner og organer, som implementerer og koordinerer den fælles forsvarspolitik.
I det følgende kan du læse om nogle af de vigtigste.
EU’s Militære Personale
Det militære personale er ansvarlig for at overse og koordinere missioner og operationer inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Personalet har til opgave: – analyse af sikkerhedssituationen – strategisk planlægning – uddannelse og træning – overse implementeringen af fælles forsvarsmissioner Det militære personale hører direkte under European External Action Service og har en samlet stab på over 200.
Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité
Komitéen er ansvarlig for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Den har til opgave: – at anbefale Rådet strategiske tiltag og politiske valgmuligheder – at opstille retningslinjer for Militærkomitéen, Den Politisk-Militære Gruppe og Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring.
– at sikre politisk kontrol og strategisk ledelse af krisestyringsoperationer.
Komitéen består af medlemslandenes ambassadører i Bruxelles og ledes af repræsentanterne for EU-Udenrigstjenesten. Det mødes to gange om ugen, og oftere, hvis det er nødvendigt.
EU’s Militærkomité
Militærkomitéen er det øverste militære organ i Rådet. Den har til opgave: – at giver retningslinjer vedrørende alle militære aktiviteter inden for EU’s rammer, især planlægningen og gennemførelsen af militære missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og udviklingen af militære kapaciteter.
– at yde militær rådgivning til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og udarbejde anbefalinger om militære spørgsmål.
Militærkomitéen består af medlemslandenes forsvarschefer, der regelmæssigt repræsenteres af deres faste militære repræsentanter.
Battle Groups
’Battle Groups’ er den fælles forsvarspolitiks svar på en stående fælles EU-hær, som har til formål at fungere som unionens reaktionsstyrke, dvs. en militær enhed, der kan afsendes med kort varsel i forbindelse med en krisesituation.
Hver ’battle group’ består af 1500 tropper, baseret på medlemslandenes forsvar. Kompositionen af battle groups består ofte af flere medlemslande.
EU’s forsvarsagentur
Agenturet er en styrelse, som har til formål at fremme udvikling af den fælles forsvarspolitik ved at støtte medlemslandenes udvikling af militære kapaciteter samt støtte det militære samarbejde i mellem medlemslandene.
Det indebærer bl.a. følgende opgaver: – at forbedre EU’s forsvarskapacitet, især inden for krisestyring.
- at fremme EU’s samarbejde om forsvarsmateriel.
- at styrke EU’s industri- og teknologibase på forsvarsområdet og skabe et konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvarsudstyr.
- at fremme forskning med henblik på at styrke Europas industri- og teknologipotentiale på forsvarsområdet.
- at skabe en global og systematisk tilgang ved fastlæggelsen af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og gennemførelsen af denne.
- at fremme samarbejde om forsvarsudstyr mellem EU’s medlemsstater.
- at bistå med udvikling og global omstrukturering af den europæiske forsvarsindustri.
- at fremme forsvarsrelateret forskning og teknologi i EU under hensyntagen til de europæiske politiske prioriteringer.
- i nært samarbejde med Kommissionen at arbejde for udvikling af et internationalt konkurrencedygtigt marked for forsvarsudstyr i Europa.
