Regeringen ønsker, at Danmark skal deltage i EU’s forsvarsforskningsprogram. Men dette vil være i strid med forsvarsforbeholdet.
I EU-Kommissionens udspil til en ’Europæisk handlingsplan for forsvarsområdet’ fra november 2016 opereres der med et såkaldt »forskningsvindue«, hvor fokus vil være på at finansiere fælles forskningsprojekter i ny forsvarsteknologi.
Der afsættes i første omgang 25 millioner euro i EU-budgettet for 2017 og 90 millioner euro i perioden 2017-19.
EU-kommissionen ønsker desuden, at der oprettes et Europæisk Forsvarsforskningsprogram (European Defence Research Programme, EDRP) med et årligt budget på 500 milioner euro efter 2020.
Dansk regering vil deltage i EU’s våbenforskning
Den danske regering lægger op til, at Danmark skal deltage i dette forsvarsforskningsprogram.
Dette indebærer, at danske skattemidler skal bruges til EU’s forskning i våben. I et såkaldt samlenotat fra december fremgår det, at regeringen fra sag til sag vil tage stilling til, hvilke implikationer forsvarsforbeholdet har for Danmarks deltagelse i og finansiering af konkrete tiltag.
Imidlertid vil dansk deltagelse i disse forskningsprojekter stride imod det danske forsvarsforbehold, som gør det klart, at Danmark ikke skal deltage i EU’s forsvarssamarbejde, som dette forskningsprogram jo er en del af.
Hvis regeringen eller et flertal i Folketinget ønsker, at Danmark skal med i EU’s forsvarspolitik eller dele af den, så må de gennemføre en folkeafstemning.
Hverken den danske regering eller Folketinget har nemlig mandat til at træffe denne beslutning uden at spørge de danske vælgere.
Rent juridisk kan beslutningen om at ændre forsvarsforbeholdet kun træffes gennem en folkeafstemning.
Regeringen må således enten acceptere forbeholdet eller tage et åbent opgør med det med risiko for at lide endnu et nederlag på EU-området.
