Danmark står uden for EU’s fælles forsvarssamarbejde takket være det forsvarsforbehold, som var en del af Edinburgh aftalen.
Et flertal af danskerne stemte nej til EU’s Maastricht-traktat den 2. juni 1992. Efter det danske nej fik Danmark nogle undtagelser eller forbehold i EU-traktaten. Disse forbehold har Danmark fastholdt i de efterfølgende traktater. Et af disse forbehold kaldes forsvarsforbeholdet.
I EU’s Lissabon-traktat er forsvarsforbeholdet indskrevet i protokollen nr. 22 om Danmarks stilling.
Forsvarsforbeholdet er et dansk nej til EU-militæret og alt der hører under EU’s forsvarspolitik.
Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke er med i EU’s kampgrupper, EU’s våbenagentur og andre sider af EU’s militære projekt. Danmark er heller ikke forpligtet til at ”bidrage til finansiering af aktionsudgifter…eller til at stille militær kapacitet til rådighed for Unionen.” (citat fra protokol 22).
”Danmark [deltager] ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen heraf.
Danmark vil ikke forhindre de andre medlemslande i at udvikle deres samarbejde yderligere på dette område. Danmark vil ikke være forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter i forbindelse med sådanne foranstaltninger eller til at stille militær kapacitet til rådighed for Unionen.”
Sådan var ordlyden af det forsvarspolitiske forbehold, som var et af de fire forbehold, der i 1992 blev vedtaget i Edinburgh, og som førte til, at der blev flertal for Maastricht-traktaten i 1993.
Forbeholdet betyder altså, at Danmark ikke er forpligtet til at betale penge til EU’s fælles militære aktioner eller til at bruge flere på det danske forsvar, selvom EU måtte ønske det.
Hvis Danmark afskaffer forbeholdet, vil vi være bundet af Lissabon-traktatens krav om styrkelse af EU’s militær. Dette vil nødvendigvis vil betyde, at vi skal betale mere til EU.
Vi mener, at forsvarsforbeholdet er et mere relevant end nogensinde. Det er helt unødvendigt, at EU udvikler sig til en militær union. I bedste fald er det kun en økonomisk udgift for de deltagende lande. Men desværre kan vi allerede nu se, at det også rent sikkerhedspolitisk er til skade for freden i verden. EU støtter gennem forsvarsagenturet og forsvarsfonden en våbenindustri, der er med til at gøre denne verden mere usikker. Desuden har EU ikke accepteret at militære aktioner uden for EU kun må ske hvis der er et FN-mandat. Det kan også være med til at gøre verden endnu mere usikker end den er i dag.
Hvis EU var et fredsprojekt ville det desuden have været oplagt, at have et forbud mod masseødelæggelsesvåben og målsætninger på nedrustningsområde. Det har EU heller ikke. Men i stedet har EU et mål om at medlemslandene skal forbedre den militære kapacitet (jf. Lissabon-traktaten).
Links om Danmarks nej til EU-militær
- Protokol 22 om Danmarks stilling: eur-lex.europa.eu
- Tænketanken NyAgendas pjece om militære EU-aktioner uden FN-mandat