Kære venner
Hvor har jeg glædet mig til at fejre grundlovsdag med jer – ovenikøbet i naturskønne omgivelser og solskinsvejr. Dagen i dag handler om det samme som vores bevægelse handler om – nemlig at hylde og kæmpe for demokratiet.
”Vi er en bevægelse, der mener, at det er på tide at genoverveje vores forhold til Den Europæiske Union og sikre, at beslutningerne, der påvirker os som nation, træffes tættere på borgerne.
Vores første bekymring er demokrati. I et demokratisk samfund er det afgørende, at borgerne har mulighed for at forme de beslutninger, der påvirker deres liv. Desværre føler mange af os, at EU-institutionerne er blevet for fjerne og ufølsomme over for vores bekymringer og ønsker. Beslutninger træffes ofte af ikke-valgte embedsmænd langt væk fra vores daglige virkelighed. Vi ønsker et mere demokratisk europæisk samarbejde, hvor beslutninger træffes af folk, der er direkte ansvarlige over for borgerne.
For det andet er vi bekymrede for, at EU underminerer vores nationale suverænitet. Vi tror på, at landene skal have ret til at bestemme deres egne love, regler og politikker. EU bør ikke være en overnational institution, der dikterer, hvordan vi skal leve vores liv eller hvilke love vi skal have. Vi ønsker at genoprette den suverænitet, der er blevet udhulet over tid, og sikre, at vores nationale parlamenter og regeringer har den endelige beslutningskompetence.
En tredje bekymring er den økonomiske ulighed, der er blevet forstærket af EU’s politikker. Vi ser, at store virksomheder og finansielle institutioner har for stor indflydelse på EU’s beslutningsproces, hvilket ofte kommer på bekostning af arbejdstagere og mindre virksomheder. Vi ønsker at genoprette en fair økonomi, hvor alle har lige muligheder og rettigheder.
Endelig tror vi på, at vi som land kan klare os bedst ved at være åbne over for resten af verden. Vi ønsker at indgå i bilaterale handelsaftaler, der er til gavn for både vores virksomheder og vores borgere. Vi ønsker at samarbejde med andre lande, også uden for EU, når det er til begges fordel.
Kære venner, vores vision er et Danmark, der bevarer sin suverænitet, sin demokratiske kontrol og sit økonomiske velbefindende. Vi ønsker et Europa, der er baseret på samarbejde og respekt for nationale forskelle.”
Vil I høre noget vildt? Alt det, jeg lige har fortalt om vores bevægelse med undtagelse af de første par sætninger, har jeg ikke selv skrevet. Og det er heller ikke fordi, at Folkebevægelsen mod EU lige pludselig har fået råd til taleskrivere. Det er noget tekst, der er blevet genereret automatisk af en computer med kunstig intelligens. Man kan bare skrive ”Folkebevægelsen mod EU grundlovstale” ind, og så spytter den noget ud, som faktisk passer meget godt med vores værdier og visioner. Jeg har redigeret lidt, men ikke meget.
Sådan noget kunstig intelligens fungerer ved, at den finder noget data, der allerede findes på internettet – for eksempel materiale, Folkebevægelsen har skrevet og artikler skrevet om os – og så genererer den noget nyt på baggrund af det.
Det program, som jeg brugte, havde masser af materiale at vælge fra, fordi vi har eksisteret i så mange år. Vi har talt om manglende demokratisk kontrol i EF og EU i over et halvt århundrede. Vi har talt om ulighedsskabende tiltag fra EU lige så længe. Vi har talt om, at verden er større end EU og at der er alternativer til EU.
Det begyndte vi med, det år, hvor årets mest sete film var ”Olsen bandens store kup” og den unge prinsesse Margrethe blev kronet til dronning. Og vi fortsætter her i 2023, hvor der findes computere, der næsten kan skrive taler for os.
I alle de år har vi kæmpet. Blandet os politisk, hvor vi har kunnet. Holdt møder, uddelt materialer. Holdt grundlovsarrangementer som dette. Vi bliver ved.
Det gør vi jo, fordi vores sag bliver ved med at være vigtig. Det er fortsat vigtigt, at vi har medbestemmelse over bestemmelserne, vi skal efterleve. Folkestyre går ikke af mode.
Nu om dage kommer størstedelen af vores love i Danmark fra EU. Det handler om alt fra vores klimapolitik, arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel og snart også regler for, hvordan kunstig intelligens som det, jeg snakkede om før, skal reguleres.
I Folkebevægelsen mod EU tillader vi os fortsat at mene, at uanset om lovgivningen handler om handelsregler eller at finde balancen mellem at bekæmpe misinformation og bevare ytringsfrihed på nettet, så er det noget, vi som borgere burde have ordentlig indflydelse på. Og det har vi ikke i EU.
EU overholder ikke selv de mest grundlæggende demokratiske principper.
De demokratiske principper, som Danmarks Riges Grundlov garanterer, glemmer man i EU.
Det er ikke så ofte, at vi giver os tid til at reflektere over, hvad der står i grundloven, fordi den jo sådan set bare definerer grundpræmisserne for det, vi tager for givet – nemlig moderne demokrati. Principperne virker selvfølgelige.
For eksempel står der i §41, at ”Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger”. Det siger da sig selv, at dem, borgerne har givet lovgivende mandat, skal kunne lave love ud fra den politik, de går ind for. Det er jo derfor vi stemmer på dem.
Og i §15 står der, at ”Ingen minister kan blive i sit embede, efter at folketinget har udtrykt mistillid til ham”. Det er jo klart, at de folkevalgte skal have tillid til den udøvende magt.
Og §82 giver kommunerne ret til selvstyre under statens tilsyn. Det er jo klart, at sager, der primært vedrører Århus, primært skal vedtages i Århus.
Det står alligevel en masse ret fornuftigt i vores kære grundlov.
Desværre gælder der et helt andet sæt regler der, hvor størstedelen af vores love kommer fra. De der demokratiske principper, jeg lige nævnte? Ja, de mangler i EU.
I Danmark kan ethvert medlem af folketinget fremsætte lovforslag. Det sikrer, at vores folkevalgte aktivt kan arbejde for den politik, de gik til valg på. Gør de ikke det, så kan vælgerne straffe dem ved næste valg.
Sådan er det ikke i EU. Dem, vi skal stemme på til EU-valget næste år, kan ikke stille lovforslag. Det kan kun den ikke-folkevalgte EU-Kommission. Det er dybt udemokratisk.
I Danmark er vi ikke blege for at fyre en minister, hvis de f.eks. har glemt at få lovhjemmel, inden de lukker et erhverv ned, eller hvis de giver deres embedsmænd en ulovlig instruks. Det er et sundhedstegn, at vi minder dem på toppen om, at de også skal overholde loven.
Men hvad sker der i EU, hvis en kommissær ikke er sin stilling værdig? Hvad skete der, da Kommissionsformanden slettede de SMS’er, som hun forhandlede coronavacciner for milliarder af euro på? Hvad skete der for EU’s udenrigsminister Josep Borell, da 70 medlemmer af EU-Parlamentet krævede hans afgang ovenpå en pinlig opførsel i Rusland? Eller når selvsamme udenrigsminister påtog sig det ansvar at definere EU’s rolle i verden ved at sige, at EU er en have, resten af verden er en jungle, og havemændene fra EU må tæmme junglen. Ja, ingenting.
Hvem holder den udøvende magt ansvarlig i EU? Medlemslandene må ikke tilbagekalde deres kommissærer. Befolkningerne kan ikke til- eller fravælge en kommissær. EU-Parlamentet kan ikke stemme for at fjerne en enkelt kommissær. De kan stemme for at få hele Kommissionen erstattet med en ny, men det er næppe realistisk, at de gør det. I praksis er det altså kun kommissionsformanden, der kan fyre kommissærerne. Det betyder, at vores ledere kan slippe afsted med rigtig meget uden, at nogen stiller dem til ansvar.
I Danmark skulle det jo være sådan, at de folkevalgte i kommunerne bestemte over kommunernes økonomi – selvfølgelig under statens tilsyn. Men på grund af EU, så er det ikke sådan.
Det er nemlig ikke kun staten, der fører tilsyn. Det er i høj grad også de ikke-folkevalgte nede i EU. EU’s Lissabontraktat bestemmer nemlig, at det er EU – ikke os – der bestemmer, hvor stort et offentligt underskud, vi må have hvert år. Så selvom der er penge i kommunekassen, og det valgte byråd mener, at det er fornuftigt at bruge dem på lokal velfærd eller byggeri, så må de ikke bruge pengene, hvis de, ifølge EU, har brugt penge nok i år.
Det er værd at fejre de gode og rigtige principper, der er stadfæstet i grundloven, i dag. Men vi skal også huske, at det demokrati, grundloven definerer, efterhånden kun gælder i begrænset omfang.
Derfor er jeg så glad for at fejre grundlovsdag med jer her i Folkebevægelsen mod EU. VI husker ikke kun demokratiet i dag, men alle årets dage. Vi kæmper for, at det der skal være demokrati på alle beslutningsniveauer. Det gjorde vi, da Dronning Margrethe var prinsesse. Det gør vi nu, hvor kunstig intelligens er ved at omdefinere vores hverdag. Og det bliver vi ved med, så længe vi har et demokratisk underskud på grund af EU.
Tusind tak for ordet, og fortsat god grundlovsdag!
Savner du en konsekvent, kvalificeret og kritisk stemme i den danske EU-debat? Giv en vælgererklæring HER – husk at bekræfte efter syv dage
