Stor vækst i studerende fra nye EU-lande
Fra 2005 til 2009 er antallet af studerende ra andre EU-lande på danske uddannelsessteder steget fra 1.633 til 6.153. Det viser en opgørelse, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten. Af de 6.153 kommer 3.839 fra østeuropæiske lande.
I følge foreningen Danske Universiteter er tallet fortsat stigende. Fra 2009 til 2010 steg det med 41 pct. Med andre ord er antallet af udenlandske studerende mere end firedoblet siden EUs udvidelse i 2004.
I følge en EU-dom fra 1985 skal den skattefinansierede uddannelse være gratis for andre EU-borgere, hvis den er gratis for danskere. Men da de udenlandske studerende stort set alle rejser væk efter endt uddannelse, vækker udviklingen bekymring blandt politikere på Christiansborg og i regeringen.
“Vi bør gøre noget ved vores evne – eller rettere mangel på samme – til at fastholde dem på det danske arbejdsmarked”, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen til Jyllands-Posten.
Læs mere i Morgenavisen Jyllands-Posten – klik her!