Stop EUs angreb på dansk økologi
Folketingsmedlemmerne Camilla Hersom (R) og Erling Bonnesen (V) har opdaget, at EU-regler har forringet værdien af det danske økologimærke. Køber man udenlandsk frugt i supermarkedet, så er det røde danske økologi-mærke ikke længere en sikring mod gift og kemikalier. EU-reglerne åbner op for, at mærket kan sættes på frugterne, når de er i Danmark – selv hvis frugten er behandlet med kemikalier, der end ikke er tilladt i konventionel dansk landbrug.
De to folketingsmedlemmer bedt fødevareminister Mette Gjerskov undersøge om Danmark har tolket reglerne rigtigt og hvad der kan gøres i sagen.
– Folkebevægelsen har i flere år advaret om, at EU-reglerne ville undergrave dansk økologi. Men bedre sent end aldrig, udtaler talsperson for Folkebevægelsen mod EU Rina Ronja Kari om de to folketingsmedlemmers opdagelse.
– Det der bør gøres er meget simpelt: Fasthold og forsvar, at kun danske krav skal gælde for det danske økologimærke. Stop vildledningen af forbrugerne, som EU har ansvaret for, lyder den klare opfordring til regeringen og Folketinget.
Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 26 70 18 16/ e-mail: rina@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40