Stol trygt på Lars Løkke og vennerne?
Ser man alene på hvordan den britiske regering omtaler EU, skulle man tro, at Storbritannien kun sjældent ville tilvælge mere EU på retsområdet. Virkeligheden er dog en ganske anden.
Mellem 1. december 2009 og 30. november 2014 har den britiske regering 121 gange taget stilling til, om mere af retspolitikken skal flyttes til EU. Det blev ‘ja, tak’ til Bruxelles i 79 ud af de 121 spørgsmål.
”En stor del af det er politisk retorik og positionering. I praksis har Storbritannien implementeret størstedelen af tingene,” siger Simon Usherwood, seniorlektor på Surrey University til Altinget.
Overlad tøjlerne til Løkke og co.
Ved den kommende folkeafstemning d. 3. december stemmer vi om langt mere end blot de 22 retsakter, som ja-partierne har indgået aftale om at inkludere i afstemningen.
Den såkaldte tilvalgsordning betyder, at vi ud over den konkrete lovpakke på bordet, også giver et flertal i Folketinget lov til at tilslutte sig mere EU-lovgivning på retsområdet – uden at skulle spørge befolkning.
Lars Løkke, Mette Fredriksen, Morten Østergaard og co. beder os med andre ord om trygt at lægge fremtidige beslutninger for eller imod mere EU i deres hænder.
“Ja-siden forsøger at få debatten til kun at handle om Europol, men faktum er, at de beder danskerne om en blankocheck til at sælge hele retspolitikken til EU, stykke for stykke,” siger Rina Ronja Kari.
Lars Løkke lovede fra Folketingets talerstol, at han ikke ville tilslutte sig EU’s asylpolitik uden en forudgående folkeafstemning.
Det er dog mere end almindelig svært at få en afklaring fra ja-partierne på, hvilke af de resterende 10 retsakter de planlægger at tilslutte sig senere hen og hvilke af disse vi i så fald vil få lov at stemme om.
“Den erfaring vi kan drage fra Storbritannien er, at et flertal af politikerne har brugt tilvalgsordningen til at overlade meget store dele af retspolitikken til EU – uagtet en væsentlig EU-modstand i befolkningen,” siger Rina Ronja Kari.
“Det er helt afgørende, at vi bevarer vores retsforbehold d. 3. december og bevarer befolkningens demokratiske ret til selv at bestemme retspolitikken,” siger Rina Ronja Kari.
