Stiftstidende og euroen
Leder-klummer skal rumme holdninger. Men skal de fordreje virkeligheden? Lederen i Fyens Stifstidende 26. november skriver, at ”Minus Dansk Folkeparti og Enhedslisten er der politisk enighed om, at de danske EU-forbehold skader Danmark. Samme opfattelse har økonomer og EU-eksperter.” Det er ude af trit med virkeligheden.
Snævrer vi den politiske horisont ind til Folketinget, så er fire ud af otte indvalgte partier imod euroen: Enhedslisten, SF, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Spørger vi befolkningen ”“ også kaldet læserne eller vælgerne ”“ så viser en meningsmåling i Jyllands-Posten den 31. oktober, at 46,4 pct. er imod euroen, mens 42 pct. ønsker den. Blandt fagfolk og eksperter er den udbredte opfattelse, at vi klarer os bedst udenfor euro-zonen. Beskæftigelsen og økonomien i Danmark er markant mindre ramt af den globale finanskrise end euro-zonen.
Fyens Stiftstidende vil give Margrethe Auken talefrihed til hendes euro-begejstring. Skal den talefrihed også gælde den omvendte vej indenfor for eksempel Socialdemokraterne og De Konservative. Tidligere gruppeformand i Europa-Parlamentet Torben Lund (S) reelt blev smidt på porten, da han i 2004 kritiserede EU-forfatningen. Politisk ordfører i Folketinget Pia Christmas-Møller (K) støttede kravet om en folkeafstemning om Lissabon-traktaten blev degraderet. Det er bare to af de mest kendte eksempler i nyere tid. I baglandet hos socialdemokraterne, de radikale og regeringspartierne er der mange euro-modstandere ”“ som tidligere markedsminister Ivar Nørgaard (S) og Konservativ Ungdom.
Selvom karrierehensyn uden tvivl gør folk forsigtige indenfor finansverdenen, så kan rigtig mange ikke se seriøse økonomiske argumenter for euroen. Enkelte har modet til at tage bladet for munden og advare mod euroen som direktørerne for Jyske Bank og Saxobank.
Kære lederskribent, flyt kikkerten fra det blinde til det seende øje, når du kigger ud i det politiske landskab. Så opdager du, hvorfor danskerne stemte nej til euroen i 2000.
