Status: Hvordan går det med Brexit-forhandlingerne?

Brexit står højt dagsordenen under EU-topmødet i Bruxelles den 19. og 20. oktober, men forhandlingerne er gået langt langsommere, end Storbritannien og EU havde håbet på. Vi bringer her en status over de vigtigste punkter og ser på, hvad der skiller parterne ad.

Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien har ikke haft meget fremdrift, siden den britiske premierminister Theresa May aktiverede Artikel 50, hvilket formelt igangsatte den proces, der inden 29. marts 2019 ved midnat skal føre til Storbritanniens udmeldelse af EU.

Inden EU-topmødet 19.-20. oktober har både EU og Storbritannien udtrykt ønske om et gennembrud, men endnu er der meget der skiller parterne.

Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, mener således, at EU har stillet urimelige krav til Storbritannien.

>> Læs mere om Rinas holdning til Brexit her.

Brexit: De vigtigste temaer og største forhindringer  

Herunder kan du se en oversigt over Brexit-forhandlingernes vigtigste områder.

Tidsplan og forløb

Et af de vanskelige punkter i Brexit-forhandlingerne har været spørgsmålet om tidsplan og forløbet af forhandlingerne. Man er enedes om at starte med at forhandle spørgsmålet om Irland og Nordirland, EU-borgernes rettigheder og det økonomiske bidrag fra Storbritannien til EU i første omgang. Når disse punkter er faldet på plads, vil man fortsætte med forhandlingerne om det fremtidige samarbejde mellem EU og Storbritannien, herunder også en handelsaftale.

EU har meddelt, at man ønsker at afslutte exit-forhandlingerne med Storbritannien i oktober 2018, så man kan få tid til at oversætte de juridiske dokumenter til alle EU-sprog, samt til at gennemføre de relevante nationale procedurer og en vedtagelse af Brexit-aftalen i Europa-Parlamentet.

EU:
EU ønsker, at man skal have forhandlet en skilsmisse på plads, før man tager fat på forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU. EU ønsker, at en grundlæggende aftale om vilkårene for Storbritannien udtræden af EU er på plads, før man vil indlade sig på at forhandle andre emner. Imidlertid skriver Politico.eu, at man i EU-systemet angiveligt er parat til at foretage interne drøftelser om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien sideløbende med de igangværende Brexit-forhandlingerne.

Storbritannien:
Storbritannien ville fra starten gerne forhandle en handelsaftale på plads sideløbende med, at Brexit-forhandlingerne fandt sted. Briterne mente, at det var hensigtsmæssigt at udnytte tidsrammen på to år, før Brexit bliver en realitet for at sikre en aftale om de fremtidige relationer, herunder også en handelsaftale mellem EU og Storbritannien.

Borgernes rettigheder

Det centrale punkt i forhold til borgernes rettigheder – dvs. EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og britiske borgeres rettigheder i EU – er især, hvilken domstol der skal have den øverste myndighed i forhold til disse borgeres rettigheder.

EU:
EU ønsker at sikre EU-borgere i Storbritannien og britiske borgere i EU-lande de samme rettigheder, som de har nu. Dette indebærer, at disse borgere kan regne med EU-domstolens beskyttelse – og EU kræver derfor, at EU-domstolen skal have autoritet over britiske domstole, hvilket er i direkte modstrid med det britiske ønske om fuld suverænitet.

Storbritannien:
Theresa May og den britiske regering vil ikke give EU-domstolen autoritet over britiske domstole, fordi genetableringen af fuld britisk suverænitet og selvbestemmelse netop er en hovedårsagerne til Brexit. I forhold til borgernes rettigheder har May sagt, at Storbritannien vil inkorporere EU-love i den britiske lovgivning og give britiske domstole mulighed for at henvise til kendelser i EU-domstolen, så man dermed har et fælles juridisk grundlag. Samtidig var et af argumenterne for Brexit, at de britiske regering ville have mere kontrol over indvandring til Storbritannien. Men det vil være svært foreneligt med EU’s position.

Økonomisk aftale

Et springende punkt i Brexit-forhandlingerne er, hvor meget Storbritannien skal betale til EU før sin udtrædelse af unionen. Storbritannien har indgået en aftale med EU om at være med til at finansiere EU’s budget fra 2014- 2020 – det såkaldte ‘multi-annual financial framework’ (MFF). Derudover har Storbritannien forpligtelser i forhold til finansielle fonde, hjælpeprogrammer og til EU’s ansattes pensioner. En del af disse midler ville blive i Storbritannien efter Brexit, men overordnet set vil Storbritannien få underskud på at betale sig ud af EU.

EU:
EU ønsker, at Storbritannien skal betale for alle sine forpligtelser over for unionen. Intet konkret beløb er endnu blevet fastsat, men der har været omtalt et udtrædelsesbeløb på mellem 40-100 mia. euro i “skilsmissebidrag”. EU mener, at det er Storbritanniens manglende vilje til at sætte sig fast på en økonomisk aftale, der har bremset fremskridtet i forhandlingerne.

For EU er det afgørende, at der opnås en aftale om Storbritanniens betaling før man vil starte forhandlinger om en handelsaftale og andre vigtige aspekter af de fremtidig samarbejde mellem Storbritannien og EU.

Storbritannien:
Den britiske regering vil ikke være glade for at skulle betale et stort engangsbeløb til EU – for den britiske regering mener ikke, at man skal fortsætte med at finansiere EU efter, at man er trådt ud af unionen. På samme vis vil man heller ikke bryde sig om at skulle betale mindre beløb i en årrække efter Brexit.

Der har været skiftende meldinger om, at man vil foretrække en ”hard Brexit” frem for at få en dårlig Brexit-aftale, som vil indebære, at man skulle betale en meget stor sum. Imidlertid vil en ”hard Brexit” kunne få konsekvenser for EU’s og Storbritannien samhandel, og det er ingen parter næppe er interesseret i. En anden diskussion er, hvilke værdier Storbritannien har til gode i EU i form af eksempelvis bygninger og anden infrastruktur, som Storbritannien har medvirket til at finansiere.

Jurisdiktion og legale strukturer

Præcis som i tilfældet med borgernes rettigheder er der også store uoverensstemmelser mellem EU og Storbritannien, når det gælder domstoles autoritet på andre områder. Som eksempel kan nævnes sager om statsstøtte – eller skjult statsstøtte – til virksomheder. Hvis en handelsaftale eksempelvis forhindrer Storbritannien i at støtte stålværker eller anden industri, men den britiske regering beslutter at anlægge en masse infrastruktur omkring disse virksomheder, hvilken domstol skal afgøre om der er tale om skjult og ulovlig statsstøtte? Spørgsmålet er centralt for fremtidige forhandlinger om handelsaftaler.

EU:
EU’s standpunkt er, at det er EU-domstolen, som skal have den øverste autoritet i denne type sager. Det vil sige at EU-domstolens kendelser vil kunne tilsidesætte britiske domstoles kendelser, selvom Storbritannien ikke længere er med i EU.

Storbritannien:
Storbritanniens regering vil forsvare britisk suverænitet, og May oprindelige synspunkt har været, at EU-domstolen ikke skal have jurisdiktion i Storbritannien, når landet først er udmeldt af EU. May vil altså ikke mindske de britiske domstoles juridiske autoritet.

Handel

Både EU og Storbritannien har sagt, at de ønsker at fortsætte en problemfri og hindringsløs samhandel. Men der er ikke gjort fremskridt på området, fordi EU insisterer på at få løst det økonomiske mellemværende, borgernes rettigheder og det irske spørgsmål, før man tager fat på at forhandle en handelsaftale. Hvis man ikke når en aftale, vil Storbritannien og EU skulle handle under WTO’s regler, hvilket vil medføre told på varer og toldkontrol af varer i begge retninger.

EU:
EU har gjort det klart, at hvis Storbritannien ønsker at være en del af det indre marked, så indebærer det også, at man må acceptere borgenes fri bevægelighed. Samtidig vil Storbritannien være underlagt EU domstolen.

Storbritannien:
Theresa May vil gerne have adgang til EU’s indre marked, men vil ikke lade EU-domstolen stå over britiske domstole. Desuden vil den britiske regering gerne have fuld kontrol med grænserne, hvilket ikke kan ske, hvis EU får sin vilje med hensyn til fri bevægelighed.

Sikkerhed

På dette område har både EU og Storbritannien åbenlyse fælles interesser. Selvom der kan være problemer med udveksling af fortrolig data og lignende, så burde EU og Storbritannien efter alt at dømme kunne nå frem til en aftale på dette punkt uafhængigt af de øvrige områder. Alligevel har der været enkelte tegn på problemer på området.

EU:
EU ønsker ifølge EU Observer at få forhandlet ’skilsmissen’ og Storbritanniens økonomiske bidrag på plads, før man laver en sikkerhedsaftale. Imidlertid er der åbenlyse fordele for EU ved at få en sikkerhedsaftale med Storbritannien på plads. Storbritannien har et af de største militærbudgetter i EU, og landet er sammen med Frankrig det eneste europæiske medlem i FN’s sikkerhedsråd. Samtidig vil det umiddelbart ikke give mening, at EU skulle slække sin indsat mod fx terror og organiseret kriminalitet, hvis man kan få en sikkerhedsaftale med Storbritannien gennemført uagtet resultatet af Brexit-forhandlingerne.

Storbritannien:
Storbritannien ønsker at forhandle en sikkerhedsaftale på plads sideløbende med brexit-forhandlingerne, hvilket dog ikke huer EU. Theresa May forsøgte i marts at presse EU ved at sige, at hvis Storbritannien ikke fik en Brexit-aftale på plads, så ville det få konsekvenser for sikkerhedssamarbejder med EU. Siden har den britiske regering tilsyneladende trukket i land, og den har udarbejdet et forslag udspil til et sikkerhedssamarbejde med EU.

Irland og Nordirland

Spørgsmålet om grænserne mellem Nordirland og republikken Irland er følsomt, og det er en udbredt bekymring på begge sider af grænsen for, om Brexit-forhandlingerne vil føre til mere lukkede grænser. EU har insisteret på at spørgsmålet om Irland og Nordirland og deres indbyrdes forhold skulle have en hovedprioritet i forhandlingerne. Både EU og Storbritannien har givet udtryk for, at man Brexit ikke må påvirke den irske fredsaftale eller handel på tværs af grænsen. Imidlertid kan aftalerne om told og fri bevægelighed andre steder også få indflydelse på det irske spørgsmål.

EU:
EU’s chefforhandler for Brexit, Michael Barnier, udtalte ifølge The Guardian i september, at Storbritanniens udspil om Irland og Nordirland ”bekymrede ham”, fordi ”Storbritannien vil have EU til at suspendere anvendelsen af sine love, sin toldunion og sit indre marked i forhold til, hvad der vil blive en ny ekstern grænse for EU. Dette vil ikke ske.”

Storbritannien:
Den britiske Brexit-minister, David Davis, udtalte i august, at Storbritannien og Irland hele tiden havde gjort sig klart, at de måtte prioritere at beskytte Belfast-fredsaftalen i brexit-forhandlingerne, og sikre at ”landgrænsen er så gnidningsfri som mulig for folk og erhvervsliv.”

Andre områder

Storbritannien vil ifølge The Guardian gerne bibeholde samarbejdet med EU inden for en række områder, herunder især medicin og videnskab, da det kan give besparelser.

På den baggrund besluttede den britiske regering også tidligt i forhandlingsforløbet, at Storbritannien alligevel ikke skulle forlade EU’s atomare agentur, Euratom. Dette har medført, at EU-domstolen har en begrænset rolle i Storbritannien på dette område.

(Kilder: The Guardian, EU Observer, Politico.eu, Euractiv, The Economist, Jyllands-Posten, Financial Times, GOV.UK ).