En EU-finansminister og carte blanche til nye handelsaftaler er blandt de ting kommissionsformand Juncker ventes at have med i sin State of the Union-tale i morgen.
State of the Union: Vind i sejlene eller katastrofekurs?
Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
I morgen skal EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker holde sin årlige såkaldte State of the Union-tale i Strasbourg.
Talen er det helt store emne her i EU-parlamentet, for det er her, Juncker udstikker Kommissionens og sine egne pejlemærker for året der kommer.
Det er egentlig ret vildt, at vi overhovedet har sådan en tale. Modellen er direkte inspireret af den amerikanske præsidents tale med samme navn, og blev indført i EU i forbindelse med Lissabon-traktaten i 2010. Et tydeligt billede på at EU mere og mere bliver en politisk union!
EU-finansminister på vej
Men hvad kommer talen i dag så til handle om?
Nu er Juncker jo en impulsiv herre, så det er aldrig helt til at vide. Men hvis vi skal tro de ting, han selv har sagt op til talen, er der i hvert fald to ting, vi kan forvente os.
For det første, at Juncker synes, det hele går forrygende. Efter et par små bump på vejen med Brexit og lidt krise er EU nu på vej fremad, og det skal fejres med at sætte endnu mere turbo på unionsudviklingen. Juncker har blandt andet sagt, at han har planer om at EU skal have en finansminister som et led i et styrke den økonomiske union. Juncker mener nemlig, at tiden er inde til en stærkere koordination af den økonomiske politik, fordi en større del af EU’s økonomi kommer fra euro-lande, nu hvor Storbritannien træder ud. Denne koordination skal i høj grad være EU-finansministerens rolle.
Kommissionsformanden har i et interview luftet, at overskriften på talen bliver “Vind i sejlene”. Tankerne ligger helt i tråd med den debat om EU’s fremtid, som Juncker satte i gang i foråret, og som skal kulminere i en ny strategi for EU til december.
Jeg synes, det siger meget om Juncker og resten af EU-eliten, at de kan sidde i deres glastårn og tale om, at det hele går forrygende, samtidig med at Europas befolkninger kæmper med fattigdom, nedskæringer og tårnhøj arbejdsløshed!
Carte blanche til handelsaftaler
Det andet, vi har hørt op til talen, er at Juncker vil gøre det nemmere at omgå medlemslandenes vetoret mod handelsaftaler som TTIP og CETA.
Det skabte jo lidt panik i systemerne hernede, da den belgiske delstat Vallonien sidste år blokerede for CETA i flere måneder.
Den situation vil Juncker tilsyneladende undgå fremover ved at gøre det lettere for Kommissionen at omgå reglen om, at handelsaftaler med andre lande skal godkendes i alle EU’s regionale og nationale parlamenter.
Det skal foregå på den måde, at delene om de såkaldte investor-beskyttelsesdomstole, også kendt som ISDS, trækkes ud af handelsaftalerne, så alle de andre dele forhandles på plads først. Det kan Kommissionen gøre uden landenes godkendelse.
Embedsmænd fra Kommissionen har i pressen bekræftet, at formålet med den øvelse er at gøre det nemmere at få handelsaftaler på plads med Australien og New Zealand, og senere blandt andet Mexico, Mercosur og Singapore. Det skal altså gøres nemmere at overrule både folkelige protester og nationale parlamenter!
Juncker kan selvfølgelig nå at overraske, men alt i alt må man sige, at det ikke tyder på, at han vil forholde sig til de store og reelle problemer, som Europas befolkning oplever. Derimod ser det ud til, at der er lagt op til endnu en omgang udemokratisk arrogance og til mere magt til Kommissionen.
Måske synes EU-eliten selv, at dét føles vind i sejlene. Men for os andre minder det sgu mere om katastrofekurs.
Dette indlæg blev først bragt i Berlingske Politiko.
