Spanien: Unge lærer tysk for at slippe væk
Af Magnus Harkjær
På Goethe-instituttet i Madrid er antallet af spaniere, der vil lære tysk, steget fra 4000 til 7000 siden 2010, og i sidste uge var var lange køer til sprogkurser i Valencia.
Det skriver euractiv.com.
Med en ungdomsarbejdsløshed på lidt over 50 % er flere unge spaniere begyndt at kigge uden for spaniens grænser for at få øje på noget, der ligner en fremtid.
“Jeg tænker på at flytte,” siger 27-årige Diana Garcia, som er kunsthistorier og tolk af tegnsprog.
Ingeniøren Juan Luis er enig.
“Det her er første skridt imod at komme væk,” siger han.
I Valencia har tysk overhalet engelsk som det fremmedsprog, de unge helst vil lære, for konkurrencen om arbejdspladserne er hård.
“Hvis du vil arbejde nu, er engelsk ikke nok. De spørger efter et højt niveau i tysk og og 10 års erfaring,” siger Juan Luis.