Skræmmekampagne eller ej?

Kommentar bragt i Information d. 28. marts 2012, samt på deres hjemmeside.

Det er måske nok en overdrivelse at sige, at debatten ligefrem blomstrer, men lidt debat er der da om finanspagten. I den forbindelse er jeg igen løbet ind i beskyldninger om at føre skræmmekampagne. Nu er det ganske vist heller ikke særligt pæne ting, jeg har at sige om finanspagten, men det er da trættende at blive beskyldt for skræmmekampagner, blot fordi man fortæller om konsekvenserne ved pagten.

I stedet for nu at skændes om fremtiden kan vi se tilbage i tiden ”“ det er nemlig langtfra første gang, at EU-modstandere er blevet beskyldt for at føre skræmmekampagne. Sådan har det vist været lige siden 1972. Lad os derfor tage fat i et indlæg af ingen ringere end Anders Fogh Rasmussen fra den 26. januar 1976 i B.T.”“ dengang var han formand for VU og en ganske ihærdig modstander af EF’s udvikling.

Det havde han syv grunde til ”“ lad os blot se på to af dem i forhold til, hvordan verden så udviklede sig:

»En fastlåsning af valutakurserne i en valutaunion vil virke økonomisk forstyrrende. Landenes naturlige og erhvervsstrukturelle forudsætninger er så forskellige, at kun fleksible kurser kan skabe stabile økonomier i Europa.«

Det er jo netop det, vi ser konsekvensen af i dag. Ved at have så mange forskelligartede økonomier samlet under samme valuta er der blevet skabt store interne spændinger, og resultatet er blandt andet, at flere lande i Sydeuropa er fanget i en gældsspiral, som de har yderst vanskeligt ved at undslippe. Hvis de i stedet havde haft selvstændige valutaer, havde de også haft mulighed for at lave løbende justeringer, og så havde vi f.eks. set, at den græske valuta var mindre værd end den tyske ”“ simpelthen fordi den græske konkurrenceevne er dårligere end den tyske, og det har forskellige valutaer mulighed for at opveje.

Allerede i 1976 kunne man altså se, at der ville være problemer med den fælles valuta. Det er bare rigtig synd, at der ikke blev lyttet.

»Hvis en økonomisk union overhovedet skulle fungere, ville det i hvert fald kræve en overnational og central styring af økonomierne.«

Hvilket er det, vi ser med Europluspagten sidste år og finanspagten i år, hvor man netop indfører en markant central styring af økonomierne. Det kan altså godt være, at da det blev skrevet i 1976, var det langt ude i fremtiden, men ikke desto mindre var det sandt, at hvis man skal få en økonomisk union til at fungere, må man indføre en overnational styring. Det har man naturligvis ret til at mene er en god idé, men man skal ikke komme og påstå, at det var skræmmekampagne, da vi i forbindelse med euro-afstemningen i 2000 sagde, at resultatet af at indføre euroen ville blive, at EU kom til at bestemme over vores økonomi.

Dagens diskussion

Nu er jeg jo udmærket klar over, at Anders Fogh Rasmussen har skiftet holdning til EU-samarbejdet, men det gør ikke hans tidligere holdninger uinteressante. På en måde er det faktisk lidt sjovt, at man allerede i 1976 diskuterede konsekvenserne af en fælles valuta, men den egentlige grund til, at jeg synes det er relevant at se på, er, at det den dag i dag kan være ganske vanskeligt at trænge igennem med kritik af EU’s udvikling, uden at det bliver stemplet som skræmmekampagne.

Den finanspolitiske union, som man ønsker at skabe via finanspagten, er altså ikke noget, som vi har fundet på fra EU-modstandernes side. Det er derimod noget, bl.a. Angela Merkel ( forbundskansler i Tyskland, red.) er fortaler for. Men når man ikke kan få lov at sige tingene, som de er, bliver det så vanskeligt at debattere ordentligt.

Finanspagten har som mål at skabe en finanspolitisk union, hvor man i meget høj grad vil centralisere den økonomiske styring, og hvor landene skal stå skoleret over for EU i forhold til, om de nu overholder nogle ganske bestemt definerede økonomiske mål. Er det ikke tilfældet, kan man dels blive idømt bøder, og dels skal man fremlægge redegørelser for, hvordan man vil gøre. Det er alt sammen ud fra en optik om, at det vigtigste overhovedet er at sikre, at landene ikke har økonomisk underskud ”“ og her taler vi altså ikke om at se på arbejdsløshed (selv om det jo indirekte har en betydning for underskuddet), men derimod kun om at nedbringe underskuddet øjeblikkeligt (hvilket kan opnås ved nedskæringer på offentlige ydelser eller højere skatter ”“ og altså ikke via investeringer i fremtiden).

Jeg ved godt at ovenstående lyder ubehageligt ”“ i hvert tilfælde hvis man mener, at det skal være Folketinget, der bestemmer den økonomiske politik ”“ men i stedet for at kalde det skræmmekampagne, så kunne man jo bruge kræfterne på at få en folkeafstemning om finanspagten. Socialister og Socialdemokrater kæmper imod pagten i resten af EU ”“ og de gør det bestemt ikke uden grund.