fbpx Skip to content

Skal EU lægge linien for finansloven?

EUs økonomi- og finansministre har godkendt et nyt sæt regler for strammere økonomisk styring i EU. Reglerne kræver, at alle medlemslande allerede i april sender EU en grovskitse til finanslov for det kommende år, hvorpå EU i juni-juli vil give retningslinier for det videre arbejde med finansloven. I følge EUObserver.com fik Storbritannien som det eneste land en undtagelse, så de må sende deres finanslovsforslag til det britiske parlament, før det sendes til EU.

– Det er mildt sagt et voldsomt angreb på vores økonomiske selvbestemmelse, hvis EU skal have hovedtrækkene i finanslovsforslaget før Folketinget ser det. Oven i købet flere måneder før, udtaler Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og tilføjer:
– Har regeringen og finansminister Claus Hjort Frederiksen sagt ja til det? Hvis Storbritannien har fået en undtagelse som sikrer, at deres parlamentet ser det først, hvorfor har Danmark så ikke?

– Jeg opfordrer Folketinget til at få sagen afklaret og sikre, at de folkevalgte kommer før EU, når det gælder orientering om forslaget til Danmarks finanslov.

Læs…
Nyheden på EUObserver.com – klik her!
Pressemeddelelse fra økonomi- og finansministrene i EU – klik her!

Vil du har flere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40.

Back To Top