Sejr, men…
Denne blog er også bragt på www.modkraft.dk
I dag afgjorde Arbejdsretten, at 3Fs konflikt mod Vejlegården i store træk er i orden. Der var ganske vist få anmærkninger, men grundlæggende slog arbejdsretten fast, at det er i orden at konflikte mod en virksomhed, selv om virksomheden har indgået en overenskomst med f.eks. KRIFA.
Det var godt nok koldt at stå derude foran arbejdsretten ”“ men hvor var det skønt med jubelsudbrud og begejstring, da vi hørte resultatet.
Jeg ved godt, at mange vil pege på kritikpunkter, og at der var også ”men’er” i dommen, men jeg må indrømme, at i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel er jeg mere bekymret over tiltag fra EU end over disse ”men’er”.
En af grundene til, at det modsatte resultat i dag havde været katastrofalt er jo, at hvis man ikke må konflikte mod en virksomhed, der har indgået overenskomst med KRIFA, så må den naturlige konsekvens være, at man heller ikke må konflikte mod en virksomhed, der har indgået en overenskomst med f.eks. en polsk fagforening.
Og hvad kommer der så fra EU? Tjo.. EU-kommissionen har jo det erklærede mål, at fagforeningerne skal svækkes, og især deres indflydelse på løndannelse skal begrænses. Det er en naturlig konsekvens af EU’s politik ”“ nemlig at lønnen skal ned.
Det er muligt, at nogle af EU-kommissionens vådeste drømme ligger lidt ude i fremtiden, men sandheden er altså, at man nu har indført regler om, at Danmark skal indgå en kontrakt med EU, hvor der bl.a. skal stå ting om lønudviklingen, før vi kan modtage økonomiske tilskud. Kontrakten skal udarbejdes sammen med bl.a. fagbevægelsen, men skal pege på, hvordan man vil leve op til de samfundsøkonomiske reformer, som EU kræver: herunder altså lavere løn”¦
Hvordan det hænger sammen med den danske model er svært at svare på. Mere rigtigt er det, at kalde det EU-styring af vores økonomi og vores løn.
Det var en sejr i dag, men der er mange kampe foran os. Den danske arbejdsmarkedsmodel er på ingen måde sikret i dag, faktisk er den under konstant pres ikke mindst fra EU’s side.