Sejlene sættes til Brexit
Brexit er rykket et stort skridt nærmere den seneste uge. Det britiske underhus har vedtaget, at premierminister Theresa May kan iværksætte artikel 50. Investorer viser stadig tillid til Storbritannien, men samtidig er der uvished om Skotlands position og om forholdet til Irland.
Det britiske underhus stemte 8. februar for, at premierminister Theresa May kan iværksætte artikel 50, som formelt vil påbegynde den proces, som vil lede til Storbritanniens udmeldelse af EU.
Det britiske overhus mangler endnu at afgive sin stemme, hvilket forventes at ske 7. marts.
Deadline for at aktivere artikel 50 er sat til 31. marts. Når artikel 50 er iværksat har Storbritannien to år til at forhandle sin endelige udtrædelse af EU. Theresa May håber, at forhandlingerne kan blive afsluttet inden for 18 måneder. En aftale mellem Storbritannien regering og EU skal til afstemning og godkendes i det britiske parlament, før den kan effektueres. Storbritannien vil efter alt at dømme træde ud af EU i 2019.
Selvom der stadig er en vis usikkerhed om processen, herunder fremtiden for EU-borgere som arbejder i Storbritannien og vice versa, så har Theresa May tilsyneladende kunnet konstatere øget opbakning til sin brexit-linje fra den britiske befolkning den seneste måned.
Ifølge Reuters viste en meningsmåling i januar, at 38 procent af de adspurgte briter var enige i Mays Brexit-planer, men i starten af februar var tallet steget hele 53 procent, som bakkede op om den britiske regerings Brexit-linje.
I en anden meningsmåling er tallene dog mindre positive over for Mays hård Brexit-linje med kun 35 procents opbakning fra de adspurgte vælgere.
Tillid til Storbritanniens økonomi
Brexit har stadig ikke forårsaget den økonomiske nedsmeltning af Storbritannien økonomi, som mange EU-tilhængere forudsagde inden folkeafstemningen i juni.
Det britiske pund er faldet mærkbart i værdi siden Brexit, hvilket har gjort det dyrere for briterne at importere varer, rejse udenlands og betale af på udenlandsk gæld. Omvendt har den lave pundkurs også medført øget turisme og gjort britiske eksportvarer billigere.
Udenlandske investorer har tilsyneladende heller ikke ladet sig afskrække af udsigterne til et Storbritannien uden for EU. Danske Novo-Nordisk har meddelt, at man vil bruge omkring en mia. kr. over de næste ti år på et forskningscenter i samarbejde med Oxford University.
Britiske medier har tolket investeringen som en tillidserklæring til Storbritannien efter Brexit, og ifølge Mads Krogsgaard Thomsen, direktør for Novo-Nordisk, så har Brexit ikke haft indflydelse på beslutningen. Tværtimod kan Novo-Nordisk få flere forskere for pengene på grund af den lave pund-kurs.
Skotske sten i skoen
Et af de helt store spørgsmål i forbindelse med Brexit er Skotland. Skotterne stemte – ligesom nordirerne – for at blive i EU. I alt 62% af de skotske vælgere stemte for at forblive i EU.
Det skotske parlament afviste den 7. februar premierminister Theresa Mays Brexit-plan, selvom det ikke vil få nogen praktisk betydning for Storbritanniens udmeldelse af EU.
Den skotske premierminister Nicola Sturgeon har bebudet, at Brexit kan medføre at Skotland vil lave en ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed – og dermed et brud med unionsfællesskabet med resten af Storbritannien (England, Wales og Nordirland). Dermed kan Brexit både betyde farvel til EU og til Skotland.
Imidlertid har EU-kommissionen fastslået, at Skotland ikke automatisk vil kunne overtage Storbritanniens EU-medlemskab. Skotterne skal dermed igennem en formel ansøgningsproces om optagelse efter Brexit.
Fredsaftale og åbne grænser i Irland
Et andet stort spørgsmål er Brexits indflydelse på Irland og på fredsaftalen i Nordirland. Irland er det land i EU, der vil mærke den største effekt af Brexit. I Nordirland stemte et flertal på 55.8 procent for at blive i EU, men da Nordirland hører med til Storbritannien vil det også blive en del af Brexit.
Irlands prioriteter i forhold til Brexit er ifølge Financial Times at bevare den bilaterale handel med Storbritannien. Man vil også bevare den åbne grænse mellem EU og Nordirland, da man frygter at fornyet grænsekontrol kan bringe Belfast-fredsaftalen fra 1998 i fare. Samtidig vil Irland fastholde et fælles frit rejseområde, som indebærer at man kan rejse mellem de to stater. Endelig vil Irland ikke have sat spørgsmålstegn ved sit eget fortsatte medlemskab af EU.
Fortsat Brexit-opbakning
Der er stadig mange punkter, som skal afklares i løbet af Brexit-forhandlingerne over de næste par år, herunder også hvor meget Storbritannien skal betale til EU-kassen, inden man kan forlade unionen.
Men trods de mange uafklarede spørgsmål så har Brexit-beslutningen stadigvæk bred opbakning i den britiske befolkning.
