Ved alle EU-parlamentsvalg – efter, at jeg fik stemmeret – har jeg vidst hvem jeg skulle stemme på. Jeg har stemt tværpolitisk på Folkebevægelsens liste N, der har forsvaret folkestyret, den nordiske velfærdsmodel, miljøet, det globale udsyn og som er tilhænger af internationalt samarbejde – og samtidigt modstander af EU’s unionsprojekt og afgivelse af dansk suverænitet til EU. Men denne gang er det ikke nemt – for Folkebevægelsen mod EU er ikke på stemmesedlen til EP-valget den 9. juni. Jeg ser det, som et stort tab for det danske demokrati, at vi ikke har mulighed for at stemme på den tværpolitiske EU-modstand. Men det er en trøst for mig, at et nyt dansk parti – Demokraterne – hele Danmark skal leve – er blevet etableret. Et parti, som ligger mellem fløjene og som har meldt sig ind som kollektivt medlem i Folkebevægelsen mod EU. Jeg vil derfor opfordre dig til at gå ind på hjemmesiden demokraterne.nu og give Demokraterne en vælgererklæring.
Helt siden jeg var teenager var jeg glad for, at der fandtes en tværpolitisk EU-modstanderliste.
Før jeg havde stemmeret mødte jeg op i Fælledparken i København til de forskellige grundlovsdage og hørte taler om demokrati og internationalt samarbejde, men også med et budskab om et klart nej til EU og EU’s centralisering af magt. Jeg følte mig hjemme, og jeg var vildt begejstret, da Kim Larsen og andre kunstnere sang og spillede.
Jeg vil ikke afvikle Danmark og gøre vores land til en delstat i Europas Forenede Stater, men jeg vil internationalt samarbejde og jeg vil en bedre verden. Allerede som en ung dreng, var jeg overbevist om, at etableringen af en udemokratisk superstat næppe bringer os tættere på en bedre verden. Min vision har i stedet været, at et tættere nordisk samarbejde ville kunne få Danmark og de andre nordiske lande til aktivt arbejde for en bedre verden samtidigt med, at vi i fællesskab bedre kan forsvare værdier, som vi i høj grad deler i Norden bl.a. angående folkestyre, velfærd, miljø, klima og international solidaritet.
Jeg havde stor respekt for, at Folkebevægelsens MEP Ib Christensen – der kom fra Retsforbundet – reddet Folkebevægelsen mod EU i forbindelse med bruddet med den fløj, der dannede JuniBevægelsen i 1992 – og jeg har ved ethvert EU-parlamentsvalg indtil nu bakket op om de medlemmer, som Folkebevægelsen fik valg ind i EU-parlamentet og støttet liste N’s kandidater uanset partifarve. Jeg har derfor også støttet kandidater, som var medlemmer af Enhedslisten f.eks. Ole Krarup, Lis Jensen, Søren Søndergaard og Rina Ronja Kari.
Vi stod sammen på tværs af partipolitiske holdninger og sammen var vi stærkere og bedre forberedt ved de vigtige EU-folkeafstemninger. Vi vandt folkeafstemningerne om Maastricht-traktaten, euroen og retsforbeholdet, og jeg er overbevist om, at det skyldtes en stærk Folkebevægelse mod EU. Vi var forberedte og kunne give vigtige informationer til borgerne, journalisterne og til nej-partierne i Folketinget – selv om vi kæmpede mod en overmagt.
Men ledelsen i Enhedslisten ville en anden vej. De fik for sig, at det var bedre at opstille selvstændigt – og endte med at få det vedtaget i deres bagland på trods af et nej fra baglandet i første omgang. I 2019 stillede Enhedslisten derfor op til EU-parlamentet og det svækkede Folkebevægelsen mod EU, der kun fik 3,7 % af stemmerne på landsplan. Det ville have givet mange pladser i Folketinget, men desværre var det ikke nok til en plads i EU-parlamentet. For første gang siden det første direkte valg til EU-parlamentet i 1979 lykkedes det således ikke for den tværpolitiske EU-modstand at få nok stemmer til at blive repræsenteret i EU-parlamentet.
Jeg har efter 2019 sammen med gode folk kæmpet for, at liste N skulle komme på stemmesedlen til EU-parlamentsvalget den 9. juni i år, men Danmark har EU’s mest besværlige regler for at opstille til EU-parlamentet. I Tyskland, hvor der bor 83 millioner mennesker, så kræver myndighederne 4.000 vælgererklæringer for, at man kan stille op. Tallet er 1.500 i Sverige, og i Irland skal kun 60 borgere skrive under før en kandidat eller et parti kan kæmpe om vælgerne gunst. I flere EU-lande, blandt andet i Frankrig, Nederlandene, Grækenland og Italien, er det slet ikke nødvendigt at indsamle vælgererklæringer for, at man kan deltage i valghandlingen (kilde: Folkebevægelsens research). I Danmark skal man indsamle over 70.000 vælgererklæringer og de skal bekræftes en gang til før de gyldige – noget som nogle folk glemmer at få gjort.
Folketingspartierne behøver dog ikke at indsamle vælgererklæringer og derfor kan f.eks. Liberal Alliance, der fik færre stemmer end Folkebevægelsen mod EU i 2019, opstille til EU-parlamentet den 9. juni i år. Jeg er derfor nået frem til, at EU-parlamentsvalget er udemokratisk og det er derfor min hensigt at stemme blankt i år.
Jeg har taget DR’s valgtest og den kandidat, jeg kommer tættest på, er Victoria Velasquez, som er jeg har stor respekt for. Hun er en rigtig god kandidat, men jeg har svært ved at stemme på de opstillede partier i dette valg.
Jeg mener, at vi skal stå sammen tværpolitisk i EU-spørgsmålet – for ellers vinder vi ikke folkeafstemningerne om EU og fordi EU-spørgsmålet drejer sig om rammerne for vores demokrati.
Jeg håber derfor, at vi kan genrejse den tværpolitiske EU-modstand og jeg har sammen med andre taget initiativ til dannelsen af det nye parti Demokraterne – hele Danmark skal leve. Partiet ligger mellem de politiske fløje og har allerede en politik på en lang række områder. Vi arbejder f.eks. for skattefinansieret tandpleje, anerkendelse af Palæstina som en selvstændig stat og at intet område i Danmark skal være et udkantsområde. Vi vil have flere folkeafstemninger og arbejder for etableringen af et nordisk forbund samtidigt med, at vi siger klart nej til EU og EU’s centralisering af magt. Vi vil også, at Danmark skal gøre mere for fredsmægling – for det er der virkelig brug for, som verden ser ud nu.
Partiet vil – hvis det lykkes at komme i Folketinget – opstille til det næste EU-parlamentsvalg i 2029 med en liste, hvor halvdelen af pladserne tilbydes til Folkebevægelsen mod EU. Vi skal have Folkebevægelsen tilbage i EU-parlamentet og et første skridt er, at du giver en vælgererklæring til Demokraterne – hele Danmark skal leve. Du kan se mere på hjemmesiden www.demokraterne.nu
Sammen kan vi gøre en forskel til gavn for demokratiet og en bedre verden!
