Sådan stopper vi TTIP

Det er ikke uden grund, at den seneste afsløring om handelsaftalen TTIP har fået Greenpeace og andre store miljøorganisationer op i det røde felt.

Det er EU og USA, der forhandler om aftalen, og lækket fra i går består af 248 sider med størstedelen af USA’s forslag til en aftaletekst. Her fremgår det, at USA vil arbejde for, at EU åbner for flere farlige kemikalier og fjerner væsentlige hensyn til klimaet og miljøet i medlemslandenes lovgivning. Den slags kan nemlig skade virksomhedernes muligheder for at øge deres indtjening. Samtidig vil USA også øge store virksomheders indflydelse på lovgivningen.

I 2012 lykkedes det at begrave handelsaftalen ACTA efter massivt folkeligt pres, store kampagner og demonstrationer.

Det er blot den seneste af en række afsløringer om den kontroversielle handelsunion.

Forhandlingerne mellem EU-kommissionen og USA foregår nemlig i dybeste hemmelighed, og aftalens omfattende konsekvenser for vores velfærd og demokrati, kender vi kun gennem lækkede dokumenter.

Det er selvfølgelig dybt udemokratisk, at en aftale med så store konsekvenser bliver forhandlet hen over hovedet på borgerne og uden mulighed for, at offentligheden kan holde et kritisk øje med det.

De ting, der så kommer frem gennem lækager, er mildt sagt skræmmende. Tidligere har læk blandt andet afsløret, at USA skal tages med på råd, hver gang medlemslandene lovgiver om noget, der kan påvirke handelssamarbejdet, at en overstatslig domstol skal gøre det muligt for store virksomheder at sagsøge lande, der hindrer deres handelsmuligheder, samt at der lægges op til en ensretning af standarder for blandt andet miljø og fødevaresikkerhed.

>> Man kan se en samlet oversigt om TTIP-lækager her

Det har fået en lang række miljøorganisationer, fagforeninger og andre bevægelser til at protestere mod aftalen, og i mange europæiske storbyer har flere tusinder været på gaden i protest.

Hvad gør vi ved det?

Men hvad gør vi så ved det? Hvordan forhindrer vi, at handelsaftalen bliver indført henover hovedet på befolkningen med risiko for, at det ikke kan rulles tilbage, når skadevirkningerne begynder at stå klart?

Det er endnu ikke afklaret, om Folketinget og de andre nationale parlamenter får mulighed for at afvise aftalen. Der er lagt op til, at det skal afgøres ved flertal i Ministerrådet, hvor landene er repræsenteret, og dermed er det langt fra nok, at et eller to lande modsætter sig. Det er naturligvis dybt problematisk at nogle lande kan blive tvunget til at acceptere en så omfattende aftale, selv om deres nationale parlamenter og befolkningen er imod.

Forandringer af TTIP-aftalen sker i hvert fald heller ikke gennem EU-parlamentet. Det er EU-Kommissionen, der forhandler om aftalen på vegne af EU’s medlemslande, og parlamentet er slet ikke inddraget i udformningen af den konkrete aftaletekst.

Det eneste, parlamentet kan, er at afvise den endelige aftaletekst, når Kommissionen kommer med den, for at få den godkendt. Det er ikke muligt for os at lave ændringer i teksten eller at fjerne dele af aftalen. Det er så at sige alt eller intet, når EU-parlamentet skal tage endelig stilling.

Derfor bruger vi i Folkebevægelsen da også primært vores plads i parlamentet på at rejse kritiske spørgsmål i håb om, at det kan få nogen til at tænke sig om en ekstra gang. Senest har vi krævet Kommissionens svar på, hvordan de forholder sig til det nye læk og vi forsøger også at få spørgsmålet sat på dagsordenen, når parlamentet samles næste uge i Strasbourg.

Og jeg holder ekstra kritisk øje med nye angreb på demokrati, miljø og velfærd, når jeg som parlamentariker får adgang til fortrolige forhandlingsdokumenter i det særlige TTIP-læserum, der er oprettet i parlamentet.

Læren fra ACTA

Men er det ikke fuldstændig urealistisk at ville få EU-parlamentet til at afvise den samlede TTIP-aftale, vil nogen måske spørge?

Faktisk ikke. I 2012 lykkedes det at begrave ACTA, en handelsaftale, som også blev forhandlet i dybeste hemmelighed og som ifølge kritikere ville få voldsomme konsekvenser for både friheden på internettet og fattige landes adgang til kopimedicin.

Da aftalen skulle godkendes i parlamentet, blev den nedstemt med 478 stemmer imod, 146 blanke og blot 39 for. Det betyder, at den ikke er ratificeret og ikke trådt i kraft.

Det skete efter massivt folkeligt pres, store kampagner og demonstrationer også i Danmark, og det viser, at det kan lade sig gøre at sætte en stopper for de lyssky handelsaftaler, som sætter virksomhedernes interesser over offentligheden.

Men det kræver, at vi er mange, mange flere, der kæmper mod TTIP, end vi er i dag.

Der er mange gode kræfter, der er begyndt at råbe vagt i gevær, også i Danmark ”“ blandt andet hos Greenpeace og andre NGO’er og i flere lokale fagforeninger.

I mange europæiske byer går tusindvis af mennesker på gaden mod TTIP. Blandt andet var op mod 90.000 på gaden i Hannover i april i forbindelse med et besøg fra USA’s præsident Barack Obama. Og på nettet har over 3,4 millioner skrevet under på en protest mod TTIP.

Men det er langt fra nok! Der skal meget mere pres på. Det kan man sikre ved også at skrive under på protesten mod TTIP, ved at tage direkte kontakt til politikerne og selvfølgelig først og fremmest ved at gå aktivt ind i arbejdet mod TTIP, hos os i Folkebevægelsen eller hos nogle af de NGO’er, der arbejder med sagen.

Jeg håber, at der er mange, der vil hjælpe med at lægge maksimalt pres på både politikerne i Folketinget og i EU-parlamentet.

—————————————————————————————————————————-
Indlægget har tidligere været bragt på Politiko.dk