Nu rykker CETA-kampen til Folketinget

Man kunne måske forledes til at tro, at kampen om CETA sluttede, da et flertal i EU-parlamentet i sidste uge trodsede de højlydte protester og stemte ja til den omstridte handelsaftale mellem EU og Canada.

Det gjorde den langt fra.

De nationale parlamenter i 27 af EU’s medlemslande skal nemlig også godkende aftalen. Hvis bare et af landene afviser den, kan det sætte hele processen i stå.

Udenrigsminister Anders Samuelsen ventes at fremsætte et beslutningsforslag om at Danmark skal tilslutte sig CETA nu på tirsdag den 28. februar.

Den 14. marts skal det førstebehandles i Folketinget. Og engang i april skal forslaget så formentlig andenbehandles. Den type aftaler bliver normalt fremsat som beslutningsforslag, så i modsætning til lovforslag er der hverken nogen tredjebehandling eller høringsfase – desværre for demokratiet, for vi kunne ellers god bruge en grundig folkelig debat om noget, der får så vidtrækkende konsekvenser.

Folketinget kan altså vedtage Danmarks tilslutning til CETA ved andenbehandlingen i april.

Det betyder, at det er nu, alle kræfter skal sættes ind på at rejse den debat, som beslutningsprocessen ikke lægger op til.

CETA kan nemlig få vanvittig stor betydning for danske forbruger- og arbejdstagerrettigheder!

3 grunde til at være imod CETA

Kort fortalt går handelsaftalen ud på at fjerne barrierer for handlen mellem virksomheder i EU og Canada. Det gælder for eksempel love og andre tiltag, der skal beskytte miljøet, forbrugerne og arbejderne.

Problem 1: Investorbeskyttelse

Et af de store problemer i CETA er kapitlet om investorbeskyttelse, som giver virksomhederne mulighed for at sagsøge lande, hvis de mener, at de demokratiske beslutninger begrænser deres forventede profit. Det kan for eksempel være lovgivning om farlige stoffer i mad og kosmetik eller kommunale regler om at købe økologisk eller sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold på udliciterede projekter.

Disse sager skal afgøres ved en overnational domstol, som kommer til at kunne bestemme over de regler og love, som vores folkevalgte politikere har vedtaget.

Problem 2: Reguleringssamarbejde

Et andet stort problem er det såkaldte reguleringssamarbejde. Det har ikke været diskuteret så meget i den offentlige debat som investorbeskyttelsen, men er i mine øjne virkelig et kardinalpunkt.

Reguleringssamarbejdet skal over tid sikre, at “besværlige” regler bliver ensrettet, så de ikke hindrer handlen. For os betyder det blandt andet, at de canadiske myndigheder og erhvervslivet altid skal konsulteres grundigt inden et nyt forslag på området bliver fremsat. De skal inddrages tidligt i processen, så de for eksempel kan gøre indsigelser hvis lovforslaget besværliggør eksport til EU eller Danmark.  Idéen er faktisk ret voldsom, fordi man skal give modparten besked allerede inden offentligheden, og fordi det giver virksomhederne nogle ret store beføjelser til at trække ting i langdrag og få dem udvandede.

Både investorbeskyttelsen og reguleringssamarbejdet kan blive rigtig problematisk på de mange områder, hvor Canada har mindre stramme regler for beskyttelse af forbrugere og arbejdstagere.

Blandt andet tillader Canada langt flere GMO-afgrøder, altså genmodificerede afgrøder, end EU. Og så har Canada har ikke ratificeret ILO-konventionerne om arbejderrettigheder og retten til kollektive forhandlinger, for nu bare at nævne et par områder.

Men det går ikke kun den ene vej. Også mange canadiske organisationer er bekymrede for, om de kan opretholde deres standarder på områder, hvor de er højere. Summa sumarum er at CETA kan blive brugt til at sænke standarderne til laveste fællesnævner.

Problem 3: Bagdør for TTIP

Samtidig ventes CETA på mange måder at blive brugt som en murbrækker for dens mere kendte “storebror”, TTIP – verdenshistoriens største handelsaftale mellem EU og USA.

Dels fordi det vil gøre det meget nemmere at få den samme type aftale igennem anden gang, og dels fordi de amerikanske virksomheder jo bare kan oprette datterselskaber i Canada, når aftalen er på plads, så det åbner en bagdør for dem.

Hvad så nu?

Der er altså mange gode grunde til at kæmpe imod CETA, og aftalen er da også blevet mødt med store demonstrationer og millioner af protestunderskrifter over hele Europa.

Og faktisk er det ikke helt utænkeligt, at den falder til jorden i et af de nationale parlamenter.

Mindst 10 af de 27 EU-lande, der skal behandle aftalen, har ifølge deres lovgivning mulighed for at udskrive en folkeafstemning om den.

Her er det især interessant at se på tre af de lande, der har mulighed for en folkeafstemning:

I Holland har over 197.000 skrevet under på kravet om en folkeafstemning. Hvis kampagnen når 300.000 underskrifter, er det ifølge hollands lov nok til at kræve en folkeafstemning.

I Østrig har over en halv million på bare en uge skrevet under på kravet om en folkeafstemning. Og et flertal af de østrigske medlemmer i EU-parlamentet stemte imod CETA i sidste uge.

Det samme gjorde et flertal af EU-parlamentsmedlemmerne fra Frankrig. I det franske parlament er medlemmerne fra det socialdemokratiske parti Parti Socialiste imod aftalen – herunder deres præsidentkandidat, Benoit Hamon.

I det hele taget var EU-parlamentet usædvanligt splittet om CETA. Ser man for eksempel på den socialdemokratiske gruppe, stemte 66 parlamentsmedlemmer imod, mens 96 stemte for og 13 undlod at stemme.

Alle de danske socialdemokrater stemte desværre for, ligesom medlemmerne fra DF og de fleste andre partier.

Men det viser, at det er muligt at lægge pres på socialdemokraterne, især hvis fagforbund som 3F og LO gør som deres europæiske paraplyorganisationer og hjælper med modstanden.

Det kan lykkes!

Derfor er der god grund til at deltage i den folkelige debat og kamp om CETA.

Erfaringerne fra tidligere handelsaftaler som ACTA viser, at det kan lade sig gøre at få dem af bordet, hvis vi er mange nok. Her er en kamp, det faktisk kan lykkes at vinde.

På den danske kampagneside Stop CETA Danmark kan man skrive under mod aftalen og på Facebook kan man følge de aktiviteter, der kommer til at være frem mod at Folketinget skal stemme om aftalen.

Jeg opfordrer alle til at deltage i kampen og hjælpe med at fortælle folketingspolitikerne, at det er nu, de skal træde i karakter. Et første skridt kunne være at sende CETA til folkeafstemning, så befolkningen alligevel bliver hørt i denne vigtige sag!

>> LÆS OGSÅ: 4 nemme trin til at bekæmpe CETA

Danmark er et af de første lande, der skal tage stilling til CETA. Lad os gribe den chance for at gå forrest i forsvaret af miljøet, arbejdstagerne og vores demokratiske selvbestemmelse.

(Dette indlæg blev først bragt i Berlingske Politiko).