fbpx Skip to content

Rompuy foreslår strammere budget

Efter at budgetforhandlingerne strandede mellem EU-landene, EU-Kommissionen og EU-parlamentet tirsdag aften, har EU-præsident Herman van Rompuy i al hast brygget et nyt budgetforslag sammen, forlyder det i danske medier. For over et år siden kom EU-Kommissionen med et forslag om, at EU højst må bruge 1000 milliarder euro i 2014-2020. For to uger siden foreslog det cypriotiske EU-formandskab budgettet skåret med 48 milliarder euro.

Men det er langt fra nok for bl.a. Storbritannien, som truer med veto, hvis ikke der skæres betydeligt mere. Sverige har talt om veto ved udsigten til, at deres nettobidrag ser ud til at vokse. Og den danske regering har truet med veto, hvis ikke Danmark for en rabat på en milliard kroner i EU-kontingentet. Omvendt klager ikke mindst EU-Kommissionen over, at medlemslandenes sparekrav vil gå ud over EUs indsats for øget vækst.

Nu foreslår EU-præsident Herman van Rompuy i følge bl.a. Morgenavisen Jyllands-Posten, at der skal skæres 75 milliarder euro i Kommissionens oprindelige forslag ”“ 27 milliarder mere end i det cypriotiske forslag. Det er bl.a. landbrugsstøtten og den svenske EU-rabat, der skal skæres på. Storbritannien beholder sin rabat, mens der ikke er tegn på nogen rabat til Danmark i Rompuys forslag.
Det får nu bl.a. Frankrig, Polen og Sverige til at protestere, mens meldinger fra London tyder på, at den britiske veto-trussel fortsat er aktuel.

Budgettet er det store punkt på dagsordenen, når EUs regeringsledere efter planen mødes i Bruxelles torsdag i næste uge til et ekstraordinært EU-topmøde.

Læs mere hos bl.a.:
Jyllands-Posten ”“ klik her!
EUObserver.com ”“ [klik her!->http://euobserver.com/economic/118195
]

Back To Top