Rina Ronja Karis tale til Grundlovsdag

Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, mener at vi skal forsvare vores demokrati – og netop derfor bør vi have et Daxit. Læs hele hendes tale til Grundlovsdag her.

Kære venner. Grundlovsdag. Sådan en dag, hvor Danmark viser sig fra sin smukkeste og dejligste side – med flot sommervejr, skønne marker og en blå himmel.

Grundlovsdag er dagen, hvor vi husker hinanden på, hvad det egentlig er, der er så vigtigt ved demokratiet. Hvorfor vi har valgt netop dén styreform og hvorfor vi skal forsvare det. Men det er naturligvis også dagen, hvor vi må gøre status på, hvordan det egentlig lige går med det der demokrati.

I løbet af foråret har vi haft fornyet diskussion om EUs bankunion. Det er en union, hvor man overlader en del af retten til EU til at bestemme hvad der skal ske, hvis en af de større banker går ned. Regningen kan i sidste ende havne hos skatteborgerne. Der er altså tale om betydelig magt over nogle kerne institutioner i vores samfund.

Ja, der er faktisk tale om, at vi ændrer på spillereglerne for, hvordan bankerne styres.

Her skulle man jo nok mene, at man i et demokratisk samfund, med en Grundlov der siger folkeafstemninger ved magtafgivelse, også naturligt ville holde en folkeafstemning om sådan en bankunion. Men ak nej. Det er åbenbart kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som er klar til at spørge borgerne. Hverken SF, Alternativet, Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre, De Konservative eller Liberal Alliance er altså klar til at spørge borgerne!

Her er ellers også partier, som plejer at bryste sig af at forsvare demokratiet eller ligefrem ønsker at styrke det.

Det er en skandale. Og det giver naturligvis også anledning til at tænke, at næste gang vi ændrer i Grundloven, så har vi sørme da brug for at give vores politikere på Christiansborg nogle flere spændetrøjer på – så de fremover bliver NØDT til at udskrive en folkeafstemning.

Men det er ikke kun bankunionen, som er på spil i disse dage. Nej, hele EUs fremtid er sat til debat efter at briterne stemte ja til at forlade EU for ca 2 år siden.

De stemte ja tak til et mere levende demokrati på trods af vilde skræmmekampagner og trusler om 3. verdenskrig og økonomisk ruin. Det var ikke et spørgsmål om at isolere sig, når briterne stemte sig ud af EU, men simpelthen et spørgsmål om at genvinde den demokratiske magt.

I EU-systemet udbrød der vil panik. Det som alle frygtede var sket. Et stort medlemsland havde besluttet at forlade klubben.

Men her et par år efter, så mener de høje herre i EU-eliten, at nu går det fremad igen. Ja Juncker mener ligefrem, at nu har EU medvind i sejlene og nu skal der handles.

Og handle, det vil han! EU-systemet er blevet ramt af en reform-iver, som sjældent er set lige – og som man vanskeligt kan genfinde hos borgerne.

Reformerne handler blandt andet om:

• At indføre én præsident, så EU kan tale med én stemme udadtil og indadtil.
• Gradvist at indføre mere og mere militært samarbejde på vej henimod et EU-militær
• At fjerne vetoretten på blandt andet skattepolitik og udenrigspolitik
• At indføre tværnationale lister til EU-parlamentsvalget, så borgerne tænker mere på at være EU’ere
• At indføre et større budget, så EU får flere muskler
• At indføre en finansminster, som kan “hjælpe” og “vejlede” medlemslandene til at følge EUs økonomiske anvisninger, og som kan “hjælpe” de sidste lande til at få indført Euroen – dog er Danmark her undtaget. Heldigvis. På grund af vores Grundlov og på grund af borgernes mod til at sige nej til skræmmekampagner, har vi nemlig en stærk euro-undtagelse.

Ja og man kan såmænd blive ved. Nogle kalder det for Europas Forenede Stater, andre er ikke helt så åbenmundede, men spørgsmålet er, hvad vi egentlig mangler, før man i sandhed kan tale om netop dét “Europas Forenede Stater”?

Planerne er mange og EU-eliten har travlt. Derfor er de også mægtigt fornøjede over, at alle disse planer kan gennemføres uden én eneste folkeafstemning. Det hele kan gøres indenfor EUs nuværende traktat, Lissabontraktaten, og dermed slipper man for den risiko der jo er med folkeafstemninger – som bekendt stemmer borgerne jo (i EU-elitens øjne) nogle gange forkert.

Men vi har brug for flere folkeafstemninger, ikke færre. For selvfølgelig bør vi spørges, inden EU gennemføre alle disse vidtrækkende ændringer. Men der er også noget andet, som vi skal spørges om. Nemlig om selve EU-medlemskabet.

Det er på tide, at borgerne bliver spurgt igen, er det faktisk dette her EU vi ønsker eller ønsker vi et helt andet europæisk samarbejde.

Jeg kender godt mit svar; jeg ønsker et Europæisk samarbejde, der styrker demokratiet og velfærden, et samarbejde som er solidarisk både internt og eksternt og som er solidt funderet i befolkningernes ønsker og drømme for vores samfund. Dét Europæiske samarbejde får jeg aldrig igennem EU og derfor vælger jeg også helt klart, at vejen frem er en udmeldelse af EU.

Det er på tide at tale alvorligt om et DAXIT – et dansk exit fra EU.

I dag, hvor vi fejrer grundlovsdag, er det vigtigt at huske på, at vores demokratiske rettigheder ikke er kommet af sig selv. De er kommet fordi mange generationer har kæmpet for dem.

De demokratiske rettigheder er heller ikke noget vi kan tage for givet. Vi skal kæmpe for at forsvare dem og bruge dem aktivt, hver dag!

Det håber jeg, at I vil være med til!

Rigtig god grundlovsdag.