Retsforbundets ekstraordinære landsmøde i Sorø lørdag den 20. marts vedtog med stort flertal, at der skal påbegyndes indsamling af underskrifter med det formål at gøre Retsforbundet opstillingsberettiget ved et kommende folketingsvalg.
– Retsforbundet vil give røst til alle de EU-kritiske vælgere, der ikke befinder sig på de to yderfløje i dansk politik. Vi vil fastholde de danske EU-forbehold og bekæmpe EU´s tiltagende protektionisme, planøkonomi og bureaukrati, forklarer tidligere folketingsmedlem for Retsforbundet og EU-parlamentariker for Folkebeveægelsen mod EU Ib Christensen i et ugebrev forud for landsmødet.
“Retsforbundet står for personlig frihed, social retfærdighed, bæredygtighed og åbenhed i en globaliseret verden, hvor lukkethed og nationalisme truer,” hedder det bl.a. i en pressemeddelelse fra landsmødet.
Retsforbundet, som har siddet i Folketinget bl.a. i 1973-75 og 1977-81, har det seneste år oplevet markan medlemsfremgang – især af unge.
Læs mere på Retsforbundets hjemmeside – klik her!