Regeringen ønsker færre penge retur fra EU
Den danske regering har meddelt, at rammen for EU’s regionalpolitik bør reduceres væsentligt og ser i den forbindelse gerne, at midlerne i højere grad fokuseres på de mindre udviklede regioner på bekostning af de mere udviklede regioner, herunder Danmark.
– Det er bekymrede, at regeringen ønsker at reducere midlerne til de regionale vækstfora. I en tid med økonomisk krise, er der også behov for investeringer til Danmark. Midlerne til finansiering af EU’s investeringer i Danmark skal ikke ses som en udgift, men tværtimod som en smart investering i den fremtidige erhvervsudvikling, udtaler Gitte Bengtson, Danske Regioner.
– Det afgørende er, at vi også i fremtiden får mulighed for at bidrage til genopretningen af den danske økonomi gennem målrettede investeringer i vækst og beskæftigelse via EU’s regionalpolitik. Investeringerne har skabt job- og erhvervsinitiativer, vi ellers ikke ville have mulighed for at igangsætte, udtaler Kristian Wendelboe, KL.
Ditte Staun: Forstærker underskudsforretning!
– Ud over at forringe mulighederne for vækst og udvikling i udkantsområderne, så vil regeringens forslag øge den flere milliarder store underskudsforretning, som EU-medlemskabet er for Danmark. Vi betaler jo i forvejen over 10 mia kr. mere til EU årligt, end vi får tilbage i form af diverse ordninger, siger Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU, som er byrådsmedlem og udvalgsformand i Skive Kommune.
Læs mere hos Danske Regioner ”“ klik her!