Regelforenkling og centralisering skal styrke EU’s konkurrenceevne

Regelforenkling og centralisering skal styrke EU’s konkurrenceevne

Mens erhvervslivet er begejstret, vækker EU’s konkurrenceevnekompas bekymring hos både miljø- og klimaorganisationer og i fagbevægelsen

EU sakker bagud og kan ikke konkurrere med USA og Kina. Sådan lød budskabet i Draghi-rapporten, der blev fremlagt i efteråret og satte fokus på EU-landenes svigtende konkurrenceevne på verdensmarkedet. Ifølge rapporten står det galt til, hvilket skabte næsten panikstemning i EU-Kommissionen, der også forudså, at valget af Trump som præsident i USA kunne give handelsmæssige udfordringer.

Derfor har EU-kommissionen fremlagt et såkaldt konkurrenceevnekompas, der med afsæt i Draghi-rapporten fremlægger en række initiativer til styrkelse af konkurrenceevnen i løbet af de kommende fem år. Overordnet skal der handles på tre felter:

Innovation skal styrkes og fremme brugen af kunstig intelligens (AI) og rumme handlingsplaner rettet imod bio-, robot- og kvanteteknologi, ligesom forhindringer for nye virksomheders vækst skal modvirkes.

Reduktion af CO2-udledninger skal ske gennem en konkurrencedygtig tilgang baseret på en aftale om en ren industriel produktion og handlingsplaner for særligt energitunge sektorer såsom stål- og kemiindustri, ligesom der skal gøres en indsats for at sikre lavere og mere stabile energipriser.

Afhængighed af forsyninger fra lande uden for EU skal nedbringes gennem handelssamarbejder med lande i hele verden gennem oprettelse af en række nye partnerskaber, der skal sikre levering af råstoffer, ren energi og bæredygtig transport. Også reglerne om offentlige udbud skal gennemgås med henblik på at harmonisere udbudsreglerne inden for kritiske sektorer og teknologier.

Et gennemgående træk på alle tre områder er fem tiltag:

• Der skal gennemføres en regelforenkling, der ”drastisk” reducerer de lovgivningsmæssige og administrative byrder for virksomhederne
• Barrierer på det indre marked skal formindskes gennem en ny strategi
• Finansieringen af en forbedret konkurrenceevne skal baseres på etablering af en europæisk opsparings- og investeringsunion
• Udvikling af faglige kompetencer og kvalitetsjob skal opnås gennem en kompetenceunion
• Et konkurrenceevne-koordinations-værktøj skal sikre en bedre koordinering i EU og mellem medlemslandene

Matcher konservativ politik

Kompasset udmønter ikke blot anbefalinger fra Draghi-rapporten, men matcher også indholdet i det manifest, som de kristent-konservative partier samlet i EPP udformede op til EU-parlamentsvalget sidste år. I manifestet slås fast at konkurrenceevne tæt forbundet med sikkerhed udgør partiernes hovedprioritet. De afviser en såkaldt ideologisk tilgang til grøn omstilling, men går ind for en grøn vision, der sætter fokus på konkurrenceevne.

Også EU-kommissionens genvalgte formand og medlem af det tyske CDU, Ursula von der Leyen, gengiver i sine retningslinjer for kommissærernes arbejde de næste fem år, at EU’s grønne omstilling og konkurrenceevne hænger tæt sammen og skal gennemføres gennem en aktiv industripolitik. Til det formål skal eksisterende regler gennemgås, og nye regler gøres enklere og mere tilgængelige, overholde proportionalitetsprincippet og tilvejebringe bedre regulering, hedder det blandt andet i retningslinjerne.

Den nye strategi, som kompasset er udtryk for, hilses da også velkommen af erhvervsorganisationerne i Danmark og resten af EU, mens klimabevægelsen er bekymret. De frygter, at sammenkoblingen af grøn omstilling og konkurrenceevne udhuler regler og initiativer til fremme af en mere bæredygtig udvikling. Frygten baserer sig blandt andet på, at en gennemgang af al EU-lovgivning skal reducere de administrative byrder med 25% gennem en lempelse af kravene til grøn rapportering og for tilladelser til grønne projekter, hvilket kan indebære en risiko for greenwashing.

Der lægges også op til, at virksomheder skal kunne vælge at følge fælles EU-regler, der er mindre krævende end national lovgivning på et givet område. Ligeledes skal der indføres et trestrenget regelsystem, hvor små- og mellemstore virksomheder friholdes for en del regler, de lidt større virksomheder friholdes for nogle regler, mens de helt store virksomheder fuldt ud skal følge reglerne.

EU-Kommissionen har da også i kompasset ”taget bestik af”, at virksomhederne mener, at de grønne målsætninger er ”gået for vidt”, lyder vurderingen fra professor Niels Thygesen i Berlingske Tidende den 30. januar. Erhvervslivets interesser søges derfor imødekommet med forskellige initiativer. Det er blandt andet såkaldte implementeringsdialoger med repræsentanter for virksomheder, hvor de får mulighed for at klage over national implementering af EU-regler. Der skal også gennemføres en systematisk jagt på nationale barrierer ved hjælp af en lov, der forbyder barrierer for det indre marked.

Fagbevægelsen er imod

De mange undtagelser for eller lempelser af regler kan få konsekvenser på mange områder, også løn- og arbejdsforhold. Derfor har den europæiske fagbevægelse, ETUC, meldt ud, at den ikke kan støtte konkurrenceevnekompasset, da det undergraver rettigheder og standarder på arbejdsmarkedet.

I en udtalelse fra ETUC beklages det, at intentionen om at skabe kvalitetsjob undermineres af det store fokus på deregulering. Det vil medføre, at virksomheder kan operere uden om den gældende nationale lovgivning. ETUC kritiserer, at mens der gives mange løfter til virksomhederne, er der ikke et eneste initiativ til gavn for de ansatte, herunder hvordan de kommer godt igennem den teknologiske og grønne omstilling. ETUC kritiserer også, at kompasset lægger op til at hæve pensionsalderen.

ETUC er tillige utilfreds med slet ikke at have været inddraget i udarbejdelsen af kompasset, som organisationen anser for at være ensidigt til fordel for arbejdsgiverne og vil derfor afvise en invitation til at tilslutte sig aftalen.

I et fællesopråb fra 270 faglige organisationer og miljø- og klimaorganisationer lyder en kraftig advarsel imod kompasset, der efter organisationernes opfattelse ikke styrker virksomhedernes konkurrenceevne. “De udfordringer, som visse brancher står overfor, skyldes ikke overdreven regulering, men snarere regeringers og virksomheders manglende evne til at planlægge, investere og tilpasse sig de nødvendige omstillinger”, hedder det blandt andet i det fælles opråb.

Med konkurrenceevnekompasset sætter EU kurs mod en dereguleringsbølge med det formål at gøre EU mere konkurrencedygtigt over for et USA, hvor præsident Trump også lægger an til en omfattende deregulering. Men denne strategi til overvindelse af konkurrencekrisen indebærer også en centralisering, hvor lokale og nationale beslutninger og hensyn underkendes af fælles EU-regler og procedurer, der skal fremme en koordinering og mindske de enkelte landes muligheder for egne regler og standarder. Det betyder mere magt til EU.

Læs mere:

EU’s konkurrenceevnekompas