Polen under skærpet opsyn fra EU-Kommissionen
Polen har de seneste måder gjort sig bemærket ved indførelse af kontroversielle love, som blandt andet reformerer forfatningsdomstolen og giver regeringen øget kontrol med polsk stats-TV.
>> LÆS OGSÅ: Polens præsident underskriver kontroversiel medielov
På denne baggrund har EU-Kommissionen i dag besluttet at aktivere en mekanisme, som skal sikre, at EU’s medlemslande lever op til såkaldte retsstatsprincipper. Det er første gang kommissionen gør brug af mekanismen, som blev indført i marts 2014.
Første skridt for kommissionen bliver at indlede en dialog med Polen og foretage en vurdering af, om der er tale om overskridelser af retsstatsprincipper.
Hvis man ikke kan nå til enighed, kan EU-systemet tage skridt til sanktioner, som i sidste ende medføre dagbøder eller betyde, at Polen mister stemmeretten i Ministerrådet.