PESCO: 25 EU-lande indgår i militært samarbejde
Den 11. december indgik 25 EU-lande en aftale om et tættere militært samarbejde. Kun Danmark, Storbritannien og Malta står uden for den øgede militarisering af EU.
Der blev taget et syvmileskridt mod et fælles EU-militær, da 25 EU-lande 11. december skrev under på at indgå i EU’s Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO), som skal sikre øget militært samarbejde.
PESCO skal give EU-landene mulighed for i fællesskab at udvikle forsvarskapaciteter, investere i fælles projekter og forbedre de væbnede styrkers operationelle beredskab og bidrag. Et springende punkt er, at landene forpligter sig til at øge deres militærbudgetter og forbedre deres militære kapacitet. Aftalen indebærer i første omgang 17 fælles projekter.
Lissabon-traktaten har åbnet muligheden for PESCO og det tættere samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet.
”Vores mangeårige kritik af Lissabon-traktaten viser sig at holde stik. EU har helt utilslørede ambitioner om at blive til en militær union, som skal kunne agere internationalt. Det er skræmmende perspektiver. En militær union vil koste mange penge, som kunne bruges meget bedre i andre sammenhænge. Men på grund af forsvarsforbeholdet slipper Danmark heldigvis,” siger Lave K. Broch, der er Folkebevægelsens kampagnekoordinator og 1. suppleant til EU-Parlamentet.
Samuelsen: Forsvarsforbehold er ”mærkeligt”
Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen udtrykte i november ærgrelse over at Danmark ikke var med i aftalen, og han kaldte det danske forsvarsforbehold “mærkeligt”. Samtidigt lovede han dog, at der ikke skal fifles med forbeholdet.
”I Folkebevægelsen mod EU forventer vi, at udenrigsministeren vil melde klart ud, at Danmark ikke kan deltage i EU’s nye forsvarsfond, og at de 25 EU-lande må betale for brug af EU’s lokaler og embedsmænd uden dansk støtte. Vi skal ikke bruge danske skattekroner på, at andre EU-lande opbygger en militær union,” siger Lave K. Broch.
Styrk FN’s fredsindsatser
Ifølge Lave K. Broch så indeholder EU-traktaten hverken et forbud imod masseødelæggelsesvåben eller et krav om, at unionen kun må bruge militære midler uden for sit område, hvis det sker med et FN-mandat.
Han frygter, at dette kan åbne op for militære interventioner uden for EU. Derfor mener han også, at Anders Samuelsen og den danske regering burde tage dette forhold langt mere alvorligt.
”Desværre har mange politikere i Danmark og det øvrige EU et lemfældigt forhold til folkeretten og FN-pagten. Regeringen burde bruge de danske mere offensivt og arbejde for at styrke FN og FN’s fredsindsatser og international fredsmægling,” siger Lave K. Broch.
