Påkørt af EU
FÆRDSELSLOV: 19.1. får vi nye regler for kørekort. Danske myndigheder har vedtaget, at man fortsat skal være 18 år for at tage kørekort til motorcykler i Danmark.
Men i andre EU-lande kan man tage motorcykelkørt fra man er 16 år. Takket være EU kan en dansk 16-17-årig efter et halvt år i udlandet – f. eks. et udvekslingsophold – så køre motorcykel på danske veje. Det er en klar tilsidesættelse af intentionerne i dansk færdselslov, som EU påtvinger os. Befolkningens sundhed og sikkerhed trækker sjældent det længste strå i EU. Derfor er konsekvenserne skræmmende, når EU kan køre dansk færdselslov ud på et sidespor.