fbpx Skip to content

Otte organisationer: Støt bæredygtigt fiskeri i EU

“Støt bæredygtigt fiskeri under reformen af den fælles fiskeripolitik”, lyder overskriften på et brev fra otte andre danske udviklings- og miljø organisationer til den danske regering, som netop har overtaget EU formandskabet.

I brevet står der:

EU er i øjeblikket ved at revidere den fælles fiskeripolitik, med henblik på at erstatte den med nye regler i 2013. Reformen af fiskeripolitikken er en enestående chance for de europæiske lande til at sætte en stopper for overfiskeri og dermed sikre et sundt og rigt hav for fremtidige generationer.

Danmark kommer i kraft af sit EU-formandskab i første halvdel af 2012 til at spille en væsentlig rolle i at sikre, at kommende regler resulterer i sunde fiskebestande og et blomstrende og bæredygtigt fiskeri.

Afrika Kontakt, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk forening, Greenpeace, Landsforeningen Levende Hav, OCEANA, PUGAD og WWF
Verdensnaturfonden anmoder det danske formandskab om at:

â–  Arbejde for, at en ny fiskeripolitik sikrer et ophør af overfiskeri i interne og eksterne fiskerier samt en genopretning af alle fiskebestande inden 2015

â–  Foreslå og støtte løsninger, der fremmer et skift i retning af miljømæssigt bæredygtigt og skånsomt fiskeri, med den samlet set mindste påvirkning af havets økosystem

â–  Opnå enighed om midler og faste tidsrammer for den nødvendige reduktion af overkapacitet i den europæiske fiskeriflåde

â–  Anerkende, at kommissionens forslag om en obligatorisk ordning med omsættelige fiskekvoter ikke i sig selv er garanti for at opnå målsætningerne under EU’s fælles fiskeripolitik, og derfor ikke skal gøres til en obligatorisk del af en ny fiskeripolitik

â–  Sikre at videnskabelig rådgivning for bestande og miljømål ikke tilsidesættes i politiske forhandlinger

â–  Gennemføre forhandlinger på en måde, der sikrer gennemsigtighed i alle aspekter af processen, og i gennemførelsen og i implementeringen af den fælles fiskeripolitik

Læs mere hos Afrika Kontakt – klik her!

Adresse

Lyngbyvej 42
2100 København Ø

(+45) 3536 3740
fb@folkebevaegelsen.dk

CVR: 40204415

Åbnings- og telefontider

Tirsdag, onsdag og torsdag:
10:00 - 12:00 og 13:00 - 15:00

Mandag og fredag:
Telefonen er lukket og besøg på sekretariatet er efter aftale.

Tilmelding til digitalt nyhedsbrev

Back To Top